Efterårsløv i Virginia

Efterårsløv i Virginia. Foto (c) Visit Loudon.

Efterårsløv i Virginia? Ja, løvfaldet står i fuldt flor mange steder i verden lige nu. Når historien handler om USA, er det ofte New England, der bliver nævnt som stedet, du skal rejse hen for at se det farvestrålende løvfald. Men du kunne også vælge at rejse til Virginia i stedet.

Så snart det officielt er blevet efterår, begynder Virginia Department of Forestry at regne på, hvornår der er løvfald i statens forskellige egne. Virginia har både bjerge, dale, bugter, floder og hav, og efterårsløv i Virginia kommer ikke samtidigt alle steder.

Hvis du følger nedenstående guide, kan du næsten regne ud, hvor du skal være og på hvilket tidspunkt for at opleve efterårsløv i Virginia. Selvfølgelig er der ingen garantier. For eksempel har det været en forholdsvis fugtig sommer i år (2019), og mange træer kan derfor holde sig grønne længe.

Fra midten af oktober finder du efterårsløv i Virginia lidt oppe i højderne:

Grayson Highlands State Park – Tæt på Mount Rogers og Whitetop Mountain, Virginias højste bjerge, ligger Grayson Highlands. Her er der udsigt over det bjergrige landskab og her er vandfald, ridestier, vandrestier og meget andet.

Natural Tunnel State Park – Den naturlige tunnel i parken blev “boret” gennem kalkstenen over tusinder af år. I områderne omkring tunnellen flammer efterårsløvet, og det er for eksempel muligt at campere eller tage på opdagelse inde i tunnellen.

Wilderness Road State Park – Den store park ligger ved Wilderness Road, der blev skabt i 1775. Lej en cykel og tag en køretur ad Wilderness Road og oplev efterårsløv i Virginia på den allerbedste måde.

Hungry Mother State Park – Parken er kendt for sine smukke træer og den store sø midt i det bjergrige område. Hungry Mother er det perfekte sted at kigge på efterårsløvfald. Her er både cykel- og vandreruter.

Midten af oktober til sidst i oktober. Her er de beste steder at se efterårsløv i Virginia:

George Washington and Thomas Jefferson National Forests – Denne enorme skov har mere end 2000 mil med vandreruter. Her er områder, der har særlig vild natur, og et terræn, der veksler mellem mange forskellige højder.

Shenandoah National Park – Det er her i Shenandoah National Park, at man finder den mere end 105 mil lange Skyline Drive. Et must for dem, der vil se efterårsløv i Virginia.

Douthat State Park – Her er man midt i nogle af de smukkeste, bjergrige landskaber, som Virginia har har byde på. Her er vandrestier, mountainbikeruter, picnic-områder og mulighed for at campere, også med telt. Har man ikke lyst til campingliv, kan man bo i en af de to lodges, der også er i parken.

James River State Park – James River State Park tilbyder masser af muligheder for at vandre, cykle og ride. Her er også steder, man kan campere, der er picnic-shelters og smuk udsigt til det kuperede landskab og floden James River.

Efteråsløv i Virginia, hvis du er i staten fra sidst i oktober til midt i november:

High Bridge Trail State Park – Fantastisk udsigt fra toppen af High Bridge over Appomatox River og parken omkring. Stier til cykling, vandring og ridning.

Prince William Forest Park – Her skove, bække, damme og skønne stier gennem naturen. Parken er det største naturområde i National Park Service’s Washington Capital Region. Her er naturstier og mange kulturelle, geologiske og historiske steder. Foruden selvfølgelig mulighed for at se efterårsløv i Virginia.

Occoneechee State Park – Parken ligger ved Buggs Island Lake. Her er steder, man kan campere, også med heste. Udover stierne til at vandre, cykle og ride på er her desuden mil efter mil af træklædt kyststrækning.

Fra starten til midten af november er sidste chance disse lavtliggende steder:

First Landing State Park – Her er laguner, cypresser og sjældne planter. Plus steder, man kan bo, hvis man vil overnatte i naturen. Her er også forskellige vandrestier.

Belle Isle State Park – Parken ligger ved Rappahannock-floden, og derfor finder man forskellige typer af landskaber. Tidevandslandskab, marker og skove. Her er også mulighed for at overnatte på Bel Air Mansion eller Bel Air Guest House.

York River State Park – Her kan man opleve efterårsløv i Virginia i et marskland, hvor ferskvand og saltvand mødes. Her er cykelstier, vandrestier og ridestier. Blandt andet i marsken, langs floden og i skovområde.

Se links til alle de nævnte områder på Visit Virginias officielle hjemmeside her. Der er desuden et par parker mere, som vi ikke har nævnt her.

Sommer i Virginia kan man for eksempel holde i Virginia Beach. Det har vi skrevet om her.

Vidste du det om Virginia?

Ferie i Virginia

Ferie i Virginia. Virginia er en lidt overset stat, i hvert fald når danskerne rejser på ferie til USA. Det er synd, for staten byder på et utal af oplevelser, de smukkeste veje at køre på, vild natur, strande, gamle plantager, museer, masser af restauranter og så meget historie, at man umuligt kan nå det hele. Virginia har bjerge, hav, floder, dale og skove. Statens motto er Virginia is for Lovers, og det er det, det hele handler om: at finde det, man elsker. Her får du nogle fun facts om Virginia, som du måske ikke var klar over i forvejen!

Continue reading “Vidste du det om Virginia?”

Fire restauranter i Alexandria, Virginia

Restauranter i Alexandria

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er helt vilde med Alexandria i Virginia. Den gamle by med den smukkeste historiske kerne ligger på bredden af Potomac-floden lige over for Washington, DC.

Her er masser af fine seværdigheder, skønne hoteller og ikke mindst et stort udvalg af restauranter af alle slags og i alle prislag. Vi har udvalgt fire gode restauranter, der ligger centralt i Old Town, Alexandria.

Continue reading “Fire restauranter i Alexandria, Virginia”

Smag på en madfestival i Sydstaterne

Fried Chicken Festival

Der er masser af muligheder for at smage på Sydstaternes forskellige køkkener på et roadtrip i USA. Langs vejene og i alle byer er der masser af tankstationer, fastfood-steder og små og store restauranter.

Continue reading “Smag på en madfestival i Sydstaterne”

15 gode grunde til at besøge Alexandria Virginia

Alexandria Virginia George Washington Monument

Kender du Alexandria, der ligger i staten Virginia?

Ellers kan du lære den at kende her, og der er masser af gode grunde til at lære den at kende. Måske du har endnu flere tips til Alexandria Virginia! Her er vores 15 gode grunde til at besøge Alexandria Virginia i hvert fald til at begynde med – i fuldstændig uvilkårlig rækkefølge.

Continue reading “15 gode grunde til at besøge Alexandria Virginia”

Virginia Beach: Alternativ til Florida om sommeren

Virginia Beach

Hvad med at prøve den typisk amerikanske badeferie, næste gang turen går til USA? I Virginia Beach er du garanteret store, brede sandstrande, tonsvis af underholdningsmuligheder, billige hoteller, masser af restauranter i alle prislag. Og så er det formentlig heller ikke her, du støder ind i naboen hjemmefra! Continue reading “Virginia Beach: Alternativ til Florida om sommeren”

Udflugter fra Washington, DC

Washington, DC

Gamle byer, historie, natur … selvom der er rigeligt at se i Washington, DC, kan det også være rart at tage lidt ud i området omkring byen. Her er ni forslag til halv- eller heldagsudflugter fra Washington, DC. Continue reading “Udflugter fra Washington, DC”

Page 1 of 2
1 2