Jul i Lafayette

Jul i Lafayette

Jul i Lafayette i Louisiana er lig med Cajun & Creole! Sådan markedsfører byen Lafayette i hvert fald månederne november og december med masser af julerelateret underholdning.

Jul i Lafayette

Midt i Louisiana ligger Lafayette, som også bliver kaldt Cajun & Creole Countrys hjerte. I de mørke måneder, november og december, er byen som forvandlet. Den bliver til en vinterby, en juleby fyldt med mad og lys og underholdning. Næsten alt sammen med fortegnene Cajun og Creole.

Hvad er Cajun?

Betegnelsen Cajun er egentlig navnet på de fransktalende indvandrere, der kom til Louisiana i midten af 1700-tallet fra den fransktalende del af Canada. De stammede fra kolonien Acadia, og blev fordrevet af briterne. I dag bruges betegnelsen om det særlige Cajun-køkken, der er meget typisk for området.

Hvad er Creole?

Franskmændene og senere spanierne skelnede mellem dem, der var født i Louisiana og dem, der var født i moderlandet, ved at betegne de førstnævnte kreolere. Kreolere er først og fremmest oprindeligt af europæisk afstamning, og  betegnelsen blev brugt mange andre steder end i Louisiana. I dag er det ligesom Cajun også betegnelsen for et typisk køkken og en typisk madkultur i Louisiana.

Spis i Lafayette

Madkultur er derfor en stor del af kulturen i Lafayette. Her er restauranter i alle prislag og af alle typer. Eat Lafayette har en alfabetisk liste med beskrivelser af stort set alle restauranter i området. Se den her, men vi advarer: Det bliver svært at bestemme sig!

Lafayetteborgernes julepyntede hjem

Til jul i Lafayette kan du på en særlig hjemmeside downloade en app og et kort, der viser, præcis hvor du finder de flotteste private hjem med udendørs julepynt. Og dem er der altså mange af i denne del af USA. Man skal selvfølgelig have en bil for at komme rundt at se de forskellige huse.

Mange juleaktiviteter

Lafayette og de øvrige sogne omkring byen byder på et væld af julede aktiviteter i både november og december. Til jul i Lafayette kan man blandt andet se en stor juleparade, opleve over en halv million julelys og besøge zoologisk have om aftenen, oplyst af julelys. Men der er også juletræstændinger, udendørs krybbespil, julekoncerter med symfoniorkester og meget andet. Du kan hente en brochure til at printe ud her. Den giver overblik over alle aktiviteterne.

New Orleans ligger tæt på Lafayette

Lafayette ligger kun et par timers kørsel fra New Orleans. Lafayette kan sagtens bære et længere besøg, men det er altså også muligt blot at kigge forbi på en endagstur, hvis man for eksempel bor på hotel i New Orleans. Vi har blandt andet boet på Dauphine Orleans under et ophold i byen. Læs om det her.

Jul i Savannah, Georgia

Jul i Savannah

Jul i Savannah er lig med julestemning, julede oplevelser, julepynt og julegodter. Og så er der også god chance for at kunne jule igennem med solbriller i stedet for tunge vinterfrakker og vanter. Læs med og se, hvad du kan opleve, hvis du vil holde jul i Savannah eller er på besøg i løbet af december.

Julepyntede historiske huse

Når det er jul i Savannah er de historiske huse pyntet fint op. Pynten svarer til den historiske tid, huset er bygget i, og på de guidede ture fortæller husets omvisere om forskellige jule- og nytårstraditioner, der er knyttet til det pågældende hus og historiske periode. Besøg for eksempel Davenport House, et af byens mest kendte, historiske huse. I december måned er der også særlige guidede ture i stearinlysets skær, hvilket gør stemningen endnu mere anno-1800-tallet.

Jul i Savannah
Davenport House har særlige omvisninger om juletraditioner og jul i Savannah i løbet af december måned. Foto (c) Visit Savannah.
Juletrolleyen kører

Hop om bord på en af de julepyntede tur-trolleyer, som kører gennem hele det historiske kvarter. Chaufførerne er klædt ud som jule-elevere og de fortæller jule-historier fra Savannah. Samtidig er det en rigtig god måde at få overblik over byen på. Old Town Trolley’s kører juletur i Savannahs historiske distrikt fra slutningen af november og til og med d. 24. december.

Julesange

Det er ikke jul i Savannah – ja, i hele USA faktisk – uden julesangerne. Julesangerne optræder på gader og pladser, og det er helt ok at standse op og synge med. I Savannah er sangerne ofte klædt ud i gammeldags tøj for at højne julestemningen. Du kan ikke undgå at høre “caroling”, hvis du er i Savannah i december måned.

Jul i Savannah
Så er det tid til at synge julesange på gader, stræder og pladser i Savannah. Og publikum må gerne synge med. Foto (c) Visit Savannah.
Julemad

Savannah har mange restauranter, hvor du kan smage på det klassiske sydstatskøkken. Med retter som stegt kylling, sovs og kartoffelmos, er det en lille bitte smule som dansk julemad. Et af byens mest kendte spisesteder, der serverer sydstatskøkken er Mrs. Wilkes Dining Room. Andre steder er det egnens Low Country Kitchen, der er i fokus. Her er der vægt på østers, muslinger, krabber, fisk og flere grøntsager end i det lidt tungere sydstatskøkken. Du kan smage Low Country Kitchen hos Sorry Charlie’s Oyster Bar.

Jul i Savannah
Der er masser af muligheder for at gøre sine juleindkøb i Savannah. Butikker og pladser er smukt pyntede til jul i Savannah. Foto (c) Visit Savannah.
Jul i Savannah
Der er masser af muligheder for at gøre sine juleindkøb i Savannah. Butikker og pladser er smukt pyntede til jul i Savannah. Foto (c) Visit Savannah.
Juleshopping

Der er både små specialbutikker og store kædeforretninger i Savannah. Specialbutikkerne er de mest spændende at besøge, hvis man vil have noget særligt med hjem. City Market har blandt andet flere steder, du kan købe kunst og masser af sjove souvenirs. City Market er i øvrigt et af byens flottest julepyntede områder og emmer af jul i Savannah. På W Broughton Street er der fine forretninger med tøj og smykker.

Jul i Savannah
City Market er smukt pyntet i hele december måned. Foto (c) Visit Savannah.
Juleshow

Jul i Savannah er også lig med et juleshow. På det historiske Savannah Theatre spiller man i hele december showet A Christmas Tradition. Det er en forestilling med juletraditioner, masser af juleglimmer, juleglitter og juleglamour og julehumor. Showet varer to timer, og du kan booke billetter her.

Jul i Savannah
Juleshow på Savannahs historiske teater er en tradition, mange Savannahborgere ser frem til. Foto (c) Visit Savannah.
Læs meget mere om jul i Savannah

Du kan få meget mere information og inspiration til juleferien eller bare ferien i Savannah, Georgia, på Visit Savannahs hjemmeside her.

Vi har besøgt Savannah, Georgia, flere gange, og har blandt andet skrevet om den flotte kirkegård, Bonaventure Cemetary, her. Du kan også læse mere om en af byens skønneste boghandler her.

Smag på en madfestival i Sydstaterne

Fried Chicken Festival

Der er masser af muligheder for at smage på Sydstaternes forskellige køkkener på et roadtrip i USA. Langs vejene og i alle byer er der masser af tankstationer, fastfood-steder og små og store restauranter.

Men hvad med at smage på de amerikanske sydstater som et roadtrip-rejsetema og køre efter de food festivals, som hver stat med respekt for sig selv afholder flere af hvert år?

Du kan for eksempel besøge en baconfestival eller en festival, der har sød te som sit tema og omdrejningspunkt.  Det kunne også være østers, friturestegt kylling eller noget helt tredje, der er i fokus, for mulighederne for en såkaldt food festival er uendelige i USA.

Ærkeamerikanske oplevelser

Festivalerne har ofte med et overordnet madtema, der passer til den pågældende stat eller har en særlig betydning for byen eller lokaliteten, hvor festivalen foregår, og så er der ellers lagt op til en ærkeamerikansk oplevelse ved hver eneste food festival du besøger i Sydstaterne. Mange af de store af dem har både børneskønhedskonkurrencer, traktorshows og countrymusik – og en enkelt også politiske taler.

Efteråret er et godt tidspunkt at rejse i Sydstaterne. Den tunge, lumre sommer er overstået, men vejret er stadig dejligt, og der er food festivals overalt. Nogle er små og varer bare en eftermiddag, andre er store festivaler, der strækker sig over flere dage.

Her er otte forslag til madfestivaler, der bringer dig rundt i Sydstaterne. Alle festivalerne foregår i løbet af efteråret.

Rejs med fra Virginia i nord, gennem The Carolinas og Georgia og videre ned til Alabama, Mississippi, Louisiana og Tennessee i The Deep South og få smag for de amerikanske sydstater.

Virginia, Etlan: Fall Oyster Fest

Etlan er en lillebitte by for foden af Appalacherne ved Shenandoah Nationalparken, og her ligger vingården DuCard. Folkene bag vingården arrangerer hvert efterår en Fall Oyster Fest, som er frisk, kort og intensiv.

De friske østers bliver bragt fra Potomac-flodens Nomini Bay, og du får dem serveret som du vil: rå, dampede, grillede eller grillede med topping. Der er også masser af vin – selvfølgelig – samt musik og smukke, efterårsfarvede landskaber. Det er en lille festival, der blot varer en enkelt eftermiddag.

Læs mere på DuCards hjemmeside her

Viriginia er også en af vores yndlingsdestinationer i Sydstaterne, og vi har flere gange skrevet om steder i Viriginia. Senest om Virignia Beach og Alexandria.

Tidspunkt: 22. september 2018

North Carolina, Rocky Point: Bacon Festival

Du kommer for så vidt ikke særlig langt ud på landet, for Rocky Point ligger ret tæt på Atlanterhavet, men stemningen er alligevel landlig i den lille by, omgivet af gårde og marker. Og hører du til dem virkelig elsker bacon, er der ingen vej uden om Rocky Points Bacon Festival. Her er der store, oppustelige grise, traktor- og truckshows, grisevæddeløb, skønhedskonkurrencer for børn og ikke mindst smagsprøver på bacon, bacon, bacon.

Læs mere om baconfesten her

Tidspunkt: 13. – 14. oktober 2018

North Carolina Bacon Festival
North Carolina Bacon Festival.

South Carolina, Summerville: Sweat Tea Festival

Sweet Tea Festival Summerville South Carolina
Sweet Tea Festival i Summerville, South Carolina.

Fin, historisk og næsten ligeså sød som teen. Sådan er Summerville med sin sydstatsstemning, de gamle villaer, masser af blomster, buske og træer, historiske gader og den lille festival til ære for den søde te, Sweet Tea Festival.

Her er det oplagt at både smage på Sydstaterne og indsnuse den særlige sydstatsstemning. Festivalen foregår i den historiske hovedgade i byen, hvor boder, butikker og restauranter sælger sød te – og selvfølgelig masser af mad til teen.

Læs mere om Summerville og festivalen her.

Tidspunkt: 20. september 2018

Georgia, Jekyll Island: Shrimp & Grits Festival

Jekyll Island er en lille grøn ø tæt på Georgias kystlinje ud mod Atlanterhavet. Øen ligger knapt en times kørsel fra statsgrænsen til Florida, og her bliver der hvert år i september afholdt Shrimp & Grits-festival.

Shrimp & Grits er en velkendt og yndet spise i Sydstaterne, og festivalen hylder retten på en flere dage lang festival med restauranter og foodtrucks. Der er også foodtrucks med pizzaer, burgere, is og meget andet så dem, der ikke er vilde med rejer og majsgrød også kan blive mætte.

Læs mere om festivalen her.  

Vi elsker Georgia, og har skrevet om deres blomstrende filmindustri. Det kan du læse mere om her.

Tidspunkt: 14. – 16- september 2018

Jekyll Island Georgia
Jekyll Island i Georgia er også et skønt sted at besøge, når der ikke er Shrimp & Grits Festival. Her er blandt andet fine strande.

Alabama, Dothan: National Peanut Festival

Peanutfestivalen har efterhånden 75 år på bagen, og den blev oprindeligt indført for at hylde de lokale peanutfarmere.

En stor del af alle de peanuts, der bliver produceret i USA, kommer fra Dothan, hvor festivalen bliver holdt. National Peanut Festival er et stort arrangement der varer mange dage og indeholder masser af optræden, skønhedskonkurrencer, koncerter, dyrskue, tivoli og selvfølgelig mulighed for at smage peanuts og alverdens andre retter.

Læs mere på hjemmesiden her

Tidspunkt: 2. – 11. november 2018

National Peanut Festival
National Peanut Festival foregår i Dothan, Alabama og det har det gjort de sidste 75 år.

Tennessee, Centerville: National Banana Pudding Festival

Festen til ære for bananbuddingen – en typisk comfort food i USA – blev grundlagt for snart 10 år siden for at lokalsamfundets NGO’ere kunne tjene nogle penge til at hjælpe ofre for naturkatastrofer, brande og andre dårligdomme.

Sådan er det stadig, men festivalen er vokset i de ni år, den har eksisteret, og afholder blandt andet en national bananbuddingkonkurrence. Der er også smagsprøver, boder, musik og aktiviteter især for børn.

Du kan tjekke deres hjemmeside ud her

Vi har skrevet om en helt anden del af Tennessees historie, nemlig om borgerrettigheder, og det kan du tjekke her.

Tidspunkt: 6. – 7. oktober 2018

National Banana Pudding Festival.
Der er selvfølgelig også udgivet en kogebog i anledning af National Banana Pudding Festival.

Mississippi, Vardaman: Vardaman Sweet Potato Festival

Stor kartoffelfestival i Mississippi med pageants – skønhedskonkurrencer – for børn, løb, kunsthåndværk, madlavningskonkurrencer, traktorshow, musik, politiske taler og meget andet.

Det er samtidig en høstfest, der fejrer at høsten af de søde kartofler er slut – og forhåbentlig har været god.   

Der kommer mellem 10.000 og 20.000 til festivalen, så der er ret god chance for at opleve Sydstaterne når de er præcis sådan, som man har set i tv eller forestillet sig.

Se opskrifter med søde kartofler her

Og tjek også vores lille anmeldelse af bogen The Sweet Potato Queens’ Book of Love her, som vi læste for snart mange år siden.

Fried Chicken Festival New Orleans
Masser af fried chicken på Fried Chicken Festival i New Orleans.

Louisiana, New Orleans: National Fried Chicken Festival

Der er så mange gode grunde til at besøge New Orleans, og den årligt tilbagevendende National Fried Chicken Festival er bare én af dem. Her deltager 35 forskellige restauranter, og selvom du kan få andet end fried chicken, så er det altså denne spise, der er i højsædet.

Her er også scener med livemusik, madlavningsshows, storskærm med (NFL-) fodbold og meget andet.

Læs mere her – og hus også at se vores forslag til supertopturistede ting, du bare skal se i New Orleans her.

Tidspunkt: 22. – 23. september 2018

Ti topturistede ting, du skal se og opleve på rejse til New Orleans

New Orleans Saint Louis 1

Vi synes ikke at seværdigheder bliver dårligere eller mindre værd, fordi der er mange der gerne vil se og opleve dem. Det er der jo ofte en rigtig god grund til. Derfor har vi udvalgt ti oplevelser i New Orleans, som er turistede og populære, til tider overrendte, men topfede og med garanti for at opleve og måske lære noget nyt! Continue reading “Ti topturistede ting, du skal se og opleve på rejse til New Orleans”

Efterår i Mississippi Delta

Mississippi Delta

I mere end 200 år har Mississippi Delta – især områderne langt fra alfarvej – inspireret kunstnere inden for alle generer. Her er der kærlighed til både den frugtbare jord og den høje himmel og masser af sjove aktiviteter om efteråret.

Continue reading “Efterår i Mississippi Delta”

Bog: Niceville af Kathryn Stockett

Niceville af Kathryn Stockett er blevet en mega-million-bestseller i det meste af verden, ligesom den også forlængst er filmatiseret. Jeg har ikke set filmen, men bogen er fremragende skrevet og dens hovedtema er eviggyldigt.
Sorte og hvide i 1960’ernes Mississippi

Vi er i begyndelsen af 1960’ernes Mississippi. Samfundet er strengt delt op i sorte og hvide, og vi følger særligt to sorte kvinder, Aibileen og Minny, og en hvid kvinde Miss Skeeter. Sorte kvinders lod er at være husholdersker og barnepiger (og det er kun iført deres hvide hushjælpsuniformer at de fx må handle i hvide supermarkeder) for rige (eller blot middelklasse) hvide familier.

Hvis de da er så heldige at have et job i det hele taget. Aibileen arbejder for Miss Elizabeth, der er veninde med Miss Skeeter. Minny arbejder for Miss Walters, som er mor til den tredje veninde Miss Hilly. De tre veninder er i begyndelsen af 20’erne, Aibileen er 50+ og Minny er omkring de 40.

Niceville Kathryn Stockett
Oak Alley Plantation ligger i Louisiana og har derfor ikke noget med bogen Niceville at gøre.

Elizabeth og Hilly er begge gift og har børn, mens Skeeter er mere optaget af at få gang i en journalist-karriere. Da Skeeter kommer tilbage til plantagen efter universitetet, opdager hun, at Constantine, hendes elskede barnepige er væk. Hun havde været familiens husholderske gennem næsten 40 år. Skeeters mor er mest interesseret i at få afsat Skeeter til en passende mand. Hun vil ikke fortælle, hvad der er blevet af Constantine. Det nager Skeeter.

Veninden bliver mere og mere racistisk

Det tre kvinder mødes en gang om ugen for at spille bridge. Ved en af disse lejligheder, hører Skeeter veninden Hilly plædere for, at deres farvede barnepiger/husholdersker ikke skal bruge toiletterne inde i huset. I stedet skal de have deres eget, separate lokum uden for. Farvede personer bærer jo på alskens sygdomme, de kan overføre til de hvide. Noget skurrer for første gang i Skeeters ører. Hillys snak bliver over tid mere og mere racistisk (selvom Hilly selv ikke opfatter det som sådan).

Skeeter trækker sig langsomt ud af gruppen, i hvert fald mentalt. Hun begynder at snige sig til at tale med Aibileen, selvom de begge er på farlig grund. En velhavende, hvid kvinde har ikke noget at gøre med en farvet hushjælp. I så fald skal det være i et arbejdsgiver/arbejdstager forhold.

Sydstaterne var raceopdelte

Efterhånden vokser en endnu mere farlig ide frem hos Skeeter, og den kan kun sættes i værk med Aibileens og Minnys hjælp. Samtidig med at ideen tager form, følger vi de tre kvinders liv med mænd, børn og manglen på samme, i dette opdelte samfund i de amerikanske sydstater i 1960’erne.

Niceville af Kathryn Stockett hedder The Help på originalsproget, og jeg kan godt forstå at den har fået titlen Niceville på dansk. Det passer faktisk vældig godt, og en titel der var mere direkte oversat, ville ikke have givet nogen mening i forhold til bogens tematik. Bogen kan købes på både engelsk og dansk hos Saxo.

Meget har heldigvis ændret sig i Mississippi i dag, og vi har for eksempel skrevet om efterårsfestivaler i staten. Det kan du læse mere om her.