Veganske tacos i Vegas

Tacotarian Las Vegas

Veganske tacos i Las Vegas

Nu kan veganere og vegetarer, der besøger Las Vegas, sætte tænderne i veganske tacos og andre udgaver af traditionelle mexicanske retter på den helt nye plantebaserede mexicanske restaurant Tacotarian, der slog dørene op i slutningen af august.

Stjernen på menukortet er de klassiske tacos med et stort udvalg af vegansk fyld med forskellige marinader og krydderier, men der er også mulighed for at bestille både
burritos, nachos og quesadillas. Samtidig kan den søde tand tilfredsstilles med et stort udvalg af desserter med vegansk is fra det lokale Nourish Creamery.

Tacotarian Lager

Tørsten kan slukkes med vin på glas, forskellige margaritas samt plantebaserede øl –
herunder en særlig Tacotarian lager. Et sort, hvidt og blåt farvetema i kombination med specialfremstillede mexicanske møbler og fliser samt gamle mexicanske film
projiceret op på væggene gør det nemt at drømme sig til Mexico.

Tacotarian, der har 40 siddepladser, ligger i det sydvestlige Las Vegas og har åbent hver dag kl. 11-22. Se mere på Tacotarians hjemmeside her.