The Stand af Stephen King: Captain Trips af Roberto Aguirre Sacasa

 Jeg har allerede læst The Stand af Stephen King. Endda flere gange. Både den forkortede, oprindeligt udgivne version, den lange “uncut” udgave, udgaven på engelsk, udgaven på dansk (der hedder Slutspil). Ja, The Stand er og bliver en af mine yndlingsbøger, og har været det siden jeg læste den første gang som letpåvirkelig 21-årig! Og som sagt genlæst adskillige gange. Men aldrig som tegneserie / grafisk roman.

Continue reading “The Stand af Stephen King: Captain Trips af Roberto Aguirre Sacasa”

The Road af Cormac McCarthy

 

Amerika er brændt ned til grunden, landet er isnende koldt, sort aske blandet med sne falder på de få overlevende i denne mørke og postapokalyptiske fortælling som vandt Pulitzer Prize for fiction i 2007. The Road af Cormac McCarthy var så absolut en spektakulær læseoplevelse, og jeg undrer mig såre over hvorfor jeg ikke har læst den før nu.

Intet levende findes længere – ingen træer, fugle, fisk eller blomster. Kun de få ulykkelige overlevende, som har dannet små samfund rundt omkring, og hvor man nødigt accepterer tilrejsende. Manden og hans søn, Drengen, vandrer gennem dette øde land på vej mod havet mens de prøver at undgå kannibalistiske bander, der også huserer langs Vejen, i deres søgen efter noget at spise. Drengen er alt, Manden har og omvendt. De leder efter mennesker som dem selv – gode mennesker – men som deres rejse skrider frem bliver det mere og mere vanskeligt at forestille sig, at der overhovedet er nogen medmenneskelighed tilbage i den øde, mørke, soddækkede verden.

Postapokalyptisk så det forslår!

Uglies af Scott Westerfeld

Velkommen til verden som den ser ud om 300 år: Alle får en skønhedsoperation når de fylder 16 og bliver til Pretties. Som børn er man Littlies, og i puberteten Uglies. Uglies er også titlen på den første bog i Scott Westerfelds kvartet om Tally Youngblood.

Vi møder Tally en måned før hendes 16-års fødselsdag, og hun føler sig ensom i Uglyville, den del af byen hvor alle 12-15 årige bor i bofællesskaber, går i skole og fordriver tiden indtil de fylder 16, så de kan få deres operation og blive New Pretties.

Tallys bedste ven Peris, som er en måned ældre end hende, er allerede blevet en New Pretty, og Tally keder sig. En aften sniger hun sig ind i New Pretty Town, hvor alle New Pretties fester, morer sig og nyder livet. Efter hun har mødt Peris ånder hun lettet op – han kan stadig huske hende – og hun sniger sig tilbage til Uglyville, fast besluttet på at få tiden til at gå så hurtigt som muligt. På vejen hjem møder hun en anden Ugly, Shay. Shay og Tally bliver veninder, og det er Shay, som fortæller Tally om The Smoke. The Smoke er en bosættelse langt væk, hvor ingen har fået deres operation, alle er forblevet grimme. Shay har bestemt sig for at flygte til The Smoke inden hun fylder 16. Hun vil leve et andet liv end partypige-livet alle New Pretty-piger lever.

Tally er mildest talt chokeret, og tanken om at nogen frivilligt vil fravælge et liv som Pretty vækker med det samme dyb afsky. Tally lægger ikke megen vægt bag Shays fantasier om The Smoke og tror ikke på at stedet overhovedet eksisterer. Da Shay vitterligt forsvinder før sin 16 års fødselsdag og sin operation bestemmer Tally sig for ikke at følge efter hende. Hun kan næsten ikke vente med at få sin operation, og som planlagt bliver hun hentet af myndighederne på sin fødselsdag og ført til hospitalet. Men et eller andet er galt, og snart efter står Tally i et kæmpe dilemma, der fører hende ad samme vej som Shay, mod The Smoke og desværre langt væk fra den skønhedsoperation, hun så brændende ønsker sig.

Uglies er en interessant bog med en interessant præmis, men jeg fik ikke slået benene væk under mig. Jeg synes at historien var lidt for længe om at komme i gang, men da den så endelig kom i gang, var det faktisk en god historie. Jeg ser frem til at læse de tre andre bøger i kvartetten: Pretties, Specials og Extras.

Jonas er udvalgt (The Giver) af Lois Lowry

Jonas er udvalgt er den første bog i et sæt på tre skrevet af Lois Lowry. Jeg er ikke sikker, men det er vist kun den første, der også er udkommet på dansk. Den hedder The Giver på engelsk.

Hovedpersonen Jonas bor i en verden, der på overfladen er Utopia. Alt er fuldstændig ordnet. Du ved nøjagtigt hvordan du taler korrekt. Uhøflighed er forbudt. Løgn er forbudt. Familier sammensættes gennem nøje studier af hvem der passer sammen. Alt er sat i system, alt ubehageligt er fjernet. Det eksisterer ikke. Der findes ikke outsidere. Alle er lige, de deler sameness. Når du fylder 12 bliver du voksen og begynder din praktiktid som videnskabsmand, sygeplejerske, retoriker, advokat, gartner, arbejder eller hvad systemet nu finder ud af, at din løbebane skal være.

Vi møder JOnas og hans venner i Gruppe 11 kort tid inden deres 12-års fødselsdag (alle har fødselsdag på samme dag, selvom dagen efter man er fyldt 12 ikke længere fejres) Jonas ser frem til at komme i Gruppe 12 og få at vide, hvad hans løbebane skal være. Da Gruppe 11 endelig bliver til Gruppe 12 og får deres praktikpladser bliver Jonas forbigået til stor overraskelse for alle. Jonas bliver nemlig udvalgt til at efterfølge den gamle Giver (The Giver), og får ikke et almindeligt job. Giveren er den, som alle erindringer ligger hos, og alle disse erindringer skal nu overføres fra den gamle Giver til Jonas, så han kan blive Receiver of Memory for det samfund, han bor i.

Jonas opdager at alt og alle ikke behøver at dele sameness, og denne opdagelse får enorme konsekvenser da han desuden opdager, at der før i tiden var en anden virkelighed, en anden verden, hvor alt det ubehagelige ikke blev holdt væk fra folk og blot “opsamlet” af en Giver. Spørgsmålet er om han kan fortsætte med at leve i “Utopia” med denne nye viden eller om han må flygte til en mere sandfærdig verden, hvis altså en sådan findes stadigvæk.

Jonas er udvalgt var tankevækkende, men heller ikke mere. Jeg vil dog nok læse de øvrige Lois Lowry-bøger i sættet, selvom de ikke handler om Jonas.

The Forest of Hands and Teeth af Carrie Ryan

The Forest of Hands and Teeth er Carrie Ryans debutroman, den udkom i 2009 og jeg har set den omtalt på en del (engelsksprogede) bogblogs. Det er en bog fyldt med De Uindviede (The Unconsecrated), der grundlæggende set er zombier.

Handlingen foregår i en landsby mange, mange, mange år efter The Return (= Apocalypsen), da De Uindviede overtog verden. De mennesker, der overlevede Apokalypsens, bosatte sig i en landsby og byggede et højt metalhegn omkring den. Dette metalhegn forsøger De Uindviede hele tiden bryde igennem. Et enkelt bid fra en Uindviet betyder næsten øjeblikkelig infektion, og den berørte enten dør (hvis altså familien kan få sig selv til at dræbe den inficerede) eller bliver til en Uindviet, hvilket ikke er en ønskværdig tilstand.

Mary, vores unge heltinde, er født i landsbyen og kender intet til den eventuelle verden, der måtte være uden for metalhegnet. Det eneste hun ved er, at landsbyen er omgivet af Hånd-og-Tand Skoven (The Forest of Hands and Teeth), hvor De Uindviede befinder sig i stort antal. Men Marys mor har fortalt den unge pige historier – historier om Havet og en verden uden for landsbyen.

Ganske kort tid før Mary skal troloves, sker der noget som bevirker, at hun ender med at slå sig ned med Søsterskabet, en form for nonneorden der styrer landsbyen og som bor i landsbyen katedral. Mens hun er i katedralen får hun mistanke om, at der måske er en anden verden uden for den metalindhegnede landsby – en anden verden hvor De Uindviede ikke kan leve, en verden hvor mennesker ikke kan høre de konstante klageskrig fra De Uindviede. Mary har ikke tænkt sig at sidde på sine hænder og bare lade tingene ske, tvunget ind i et arrangeret ægteskab. Hun kommer derfor snart på kant med Søsterskabet og dets øverste nonne, Søster Tabitha.

Hvad der derefter sker, skal jeg ikke afsløre, du er nødt til at læse bogen selv. The Forest of Hands and Teeth udkom mens Twilight-hysteriet var på sit højeste (en anmelder sagde “Zombies may be the new vampires“), og det er ikke spor langt ude at forestille sig, at Carrie Ryan ønskede at ride med på Twilight-bølgen. Helt forståeligt. Jeg har ikke læst Twilight-serien, og kan derfor ikke sammenligne, men i The Forest of Hands and Teeth er det centrale tema ung kærlighed og de problemer, det medfører. Jeg er desværre for gammel til at synes at det er særlig interessant – men igen, jeg er ude i at læse en ungdomsbog, så det er ok. Hele Zombie-temaet og den verden, som forfatteren har bygget op er rigtig godt og rigtig godt beskrevet i bogen. Mary udvikler sig gennem hele bogen, selvom hele elsker-elsker-ikke-problematikken sled lidt på mig til sidst.

Den næste bog om Mary og De Uindviede udkommer i år (2010), og den skal jeg helt sikkert læse. Yngre læsere (særligt piger) vil formentlig sætte stor pris på The Forest of Hands and Teeth. Ganske god bog.

the dead & the gone af Susan Beth Pfeffer

the dead & the gone er den anden bog i det, der nu kaldes for The Moon Crash Trilogy. Første bog, Mens vi endnu er her, var eminent, og jeg var heller ikke skuffet over denne. I den første bog fulgte vi 16-årige Miranda og hendes familie i en lille by i Pennsylvania, men i denne bog er hovedpersonen den 17-årige puertoricaner Alex, der bor i New York.

Eftersom det forventes at vi kender baggrunden fra den første bog (at en asteroide slår månen ud af dens bane og bl.a. forårsager tidevandsbølger, tsunamier, jordskælv og vulkanudbrud), bliver der ikke brugt tid på at forklare det i denne bog. Hvilket er helt fint. Mirandas historie havde familien og familiens dynamik som centralt element, og det er også familien, der er det centrale i the dead & the gone. Men der er tillige et helt nyt sæt af problemer, der bliver taget op i the dead & the gone.

Det største aspekt er, at religion spiller en stor rolle i the dead & the gone. Religion og hvad der deraf kan følge var noget, der skete på sidelinjen i den første bog, men Alex og hans familie er katolikker, og tro, bøn, Messe, synd, helgener og andre religiøse emner bruges derfor i bog 2 som værktøj til at drive historien frem. Bogen er dog ikke prædikende på nogen måde. Heller ikke selvom den er amerikansk.

Et andet centralt element er, at Alex og hans to yngre søstre står mere eller mindre alene, dvs. uden voksne, i deres post-apokalyptiske verden. Deres forældre og ældre bror forsvinder – måske – fra allerførste side, og Alex, Bri og Julie må klare skærene selv.

the dead and the gone bruger The Big City (New York) som scene, ikke en lille by på landet. I denne bog bevæger vi os ud i byen og ser på de problemer der opstår, når en megastorby rammes af en så kolossal katrastrofe. Begge handlingers centrale tema er dog stadig familien og det at blive voksen i verden, hvor intet er som før.

Andre (engelsksprogede) bloggere har også nævnt at Alex’ macho-latino opførsel var trættende og stereotypisk. De har ret, men jeg kunne nu stadig godt lide Alex, selvom han nogle gange var meget irriterende. Fx da han beordrer sine søstre til at gøre rent og lave mad, fordi det er hvad kvinder gør. Men udover det var det en rigtig god bog, og jeg venter i spænding på Bog 3, der iflg. rygterne bringer Alex og Miranda sammen. Og så må vi se om verden kan fortsætte med at eksistere eller om alt er tabt!