En kvinde, tre mænd & en psykolog af Curtis Sittenfeld

Lad endelig ikke denne bogs titel narre dig. Denne bog er ikke den sædvanlige omgang chick lit – og så er den danske titel også næsten ligeså fjoget som den originale: The Man of My Dreams. En kvinde, tre mænd & en psykolog af Curtis Sittenfeld handler om Hannah Gavener, som vi følger fra hun er 14 og indtil hun er sidst i tyverne. Bogen begynder i 1991 og slutter i 2005. Continue reading “En kvinde, tre mænd & en psykolog af Curtis Sittenfeld”

American Wife af Curtis Sittenfeld

Skrevet med øje for den mindste detalje i et flydende og letlæst sprog, vil jeg begynde med at anbefale Curtis Sittenfelds American Wife. Det er helt sikkert en god og velskrevet bog. Det er også en lang bog på mere end 600 sider. Det er en saga! Og selvom den vitterligt er let at læse, så er den også så pakket med hovedpersonen Alice’s tanker og reflektioner, at det tager noget tid at tygge sig igennem. I hvert fald for denne læse. Jeg er ikke på nogen måde en superhurtig læser, men jeg er på den anden side heller ikke en specielt langsom læser. Men denne tog det altså nogen tid at komme igennem.

Det er en seriøs sag, vi har med at gøre, men der er også humor spredt ud over nogle af de 600 sider. Ikke at det fylder voldsomt, men det lidt tørre og noget humorforladte passer nu fint til hovedpersonens sind. Læseren følger Alice Lindgren, en lidt naiv Wisconsin-pige, fra hendes tidlige barndom og indtil hun er ca. 60. Vi ved fra begyndelsen af bogen, at Alice er den amerikanske førstedame, men vi får ikke at vide hvornår i hendes liv det er. Vi må læse bogen for at finde ud hvad der er sket i Alices liv og hendes ujævne vej til at blive gift med den amerikanske præsident.

Hele bogen er fortalt i første person, og resultatet er, at læseren virkelig føler at man lærer Alice at kende. Hun er en sympatisk kvinde, og jeg nød at læse om hende. De første to-tredjedele af bogen er rigtig gode og meget velskrevne, og handler om Alices barndom, teenageår og voksenliv. Hendes vej gennem livet er ikke nødvendigvis en dans på roser, der er mange stikkende torne undervejs plus nogle deciderede tragedier.

Den sidste tredjedel af bogen var en smule skuffende. Det er den del, der handler om hendes tid som førstedame (iflg. forfatteren selv og adskillige omtaler rundt omkring, skal Alice løseligt forestille at være Laura Bush). Plottet bliver en smule løst i det, mere vil jeg ikke røbe, da jeg ellers vil komme til at spolere for meget af den øvrige historie, men der er masser af anmeldelser fx på Amazon, der ikke holder sig fra at afsløre ting. Jeg ville selv have været irriteret, hvis jeg havde vidst disse ting inden jeg gik i gang med at læse bogens, selvom jeg egentlig er enig med de pågældende anmeldere!

Hvis du er interesseret i en god bog, der folder USAs historie (i lille format) ud fra 1950’erne til 2007, er American Wife et godt valg.

Bogormen har anmeldt American Wife her.

Fun Home: A Family Tragicomic af Alison Bechdel

Fun Home: A Family Tragicomic er erindringer skrevet som en grafisk roman. Egentlig er jeg ikke helt klar over, hvornår vi siger grafisk roman frem for blot tegneserie, for det er jo det, der er. Historien er tegnet og fortalt af Alison Bechdel, der også er hjernen bag serier såsom Dykes To Watch Out For. Jeg er ikke særlig velbevandret i  GLBT-litteraturen, men har da læst en håndfuld eller to, der kan kategoriseres som sådan. Bechdel er lesbisk, og Fun Home: A Family Tragicomic handler om at finde ud af sin seksualitet, og komme ud af skabet, men historien er absolut om meget andet end lige det. Homoseksualitet er det bagvedliggende hovedtema i historien, mens det foranliggende hovedtema er forholdet mellem børn og deres forældre. I dette tilfælde forholdet mellem Alison og begge forældrene,  først og fremmest faderen.

Alison vokser op med meget fraværende forældre, der lever i et knapt så lykkeligt ægteskab, hvor både moderen og faderen virker endog ret desillusionerede. Alisons far arbejder som engelsklærer, hendes mor er ved at skrive speciale samtidig med at hun forsøger at slå igennem lokalt som skuespiller. Faderens hovedinteresser er litteratur og arkitektur, og han bruger det meste af sin fritid på at indrette familien hjem i forskellige stilarter. Mellem jobbet som engelsklærer og fritidsinteresserne, ejer familien også en bedemandsforretning (funeral home), der i familiens daglige jargon blot kaldes The Fun Home.

Vi følger Alison fra hendes tidlige barndomsår og indtil hun er omkring 20 år gammel og flyttet hjemmefra. Alison fører dagbog, og i Fun Home: A Family Tragicomic bruger hun en hel del af disse dagbogsskriverier, men set fra den ældre og klogere Alisons synspunkt. Historien er fyldt med litterære henvisninger, og på trods af at historien er temmelig mørk, løber der en tydelig strøm fyldt med humor og ironi under historiens overordnede tristesse.

Uglies af Scott Westerfeld

Velkommen til verden som den ser ud om 300 år: Alle får en skønhedsoperation når de fylder 16 og bliver til Pretties. Som børn er man Littlies, og i puberteten Uglies. Uglies er også titlen på den første bog i Scott Westerfelds kvartet om Tally Youngblood.

Vi møder Tally en måned før hendes 16-års fødselsdag, og hun føler sig ensom i Uglyville, den del af byen hvor alle 12-15 årige bor i bofællesskaber, går i skole og fordriver tiden indtil de fylder 16, så de kan få deres operation og blive New Pretties.

Tallys bedste ven Peris, som er en måned ældre end hende, er allerede blevet en New Pretty, og Tally keder sig. En aften sniger hun sig ind i New Pretty Town, hvor alle New Pretties fester, morer sig og nyder livet. Efter hun har mødt Peris ånder hun lettet op – han kan stadig huske hende – og hun sniger sig tilbage til Uglyville, fast besluttet på at få tiden til at gå så hurtigt som muligt. På vejen hjem møder hun en anden Ugly, Shay. Shay og Tally bliver veninder, og det er Shay, som fortæller Tally om The Smoke. The Smoke er en bosættelse langt væk, hvor ingen har fået deres operation, alle er forblevet grimme. Shay har bestemt sig for at flygte til The Smoke inden hun fylder 16. Hun vil leve et andet liv end partypige-livet alle New Pretty-piger lever.

Tally er mildest talt chokeret, og tanken om at nogen frivilligt vil fravælge et liv som Pretty vækker med det samme dyb afsky. Tally lægger ikke megen vægt bag Shays fantasier om The Smoke og tror ikke på at stedet overhovedet eksisterer. Da Shay vitterligt forsvinder før sin 16 års fødselsdag og sin operation bestemmer Tally sig for ikke at følge efter hende. Hun kan næsten ikke vente med at få sin operation, og som planlagt bliver hun hentet af myndighederne på sin fødselsdag og ført til hospitalet. Men et eller andet er galt, og snart efter står Tally i et kæmpe dilemma, der fører hende ad samme vej som Shay, mod The Smoke og desværre langt væk fra den skønhedsoperation, hun så brændende ønsker sig.

Uglies er en interessant bog med en interessant præmis, men jeg fik ikke slået benene væk under mig. Jeg synes at historien var lidt for længe om at komme i gang, men da den så endelig kom i gang, var det faktisk en god historie. Jeg ser frem til at læse de tre andre bøger i kvartetten: Pretties, Specials og Extras.

Jonas er udvalgt (The Giver) af Lois Lowry

Jonas er udvalgt er den første bog i et sæt på tre skrevet af Lois Lowry. Jeg er ikke sikker, men det er vist kun den første, der også er udkommet på dansk. Den hedder The Giver på engelsk.

Hovedpersonen Jonas bor i en verden, der på overfladen er Utopia. Alt er fuldstændig ordnet. Du ved nøjagtigt hvordan du taler korrekt. Uhøflighed er forbudt. Løgn er forbudt. Familier sammensættes gennem nøje studier af hvem der passer sammen. Alt er sat i system, alt ubehageligt er fjernet. Det eksisterer ikke. Der findes ikke outsidere. Alle er lige, de deler sameness. Når du fylder 12 bliver du voksen og begynder din praktiktid som videnskabsmand, sygeplejerske, retoriker, advokat, gartner, arbejder eller hvad systemet nu finder ud af, at din løbebane skal være.

Vi møder JOnas og hans venner i Gruppe 11 kort tid inden deres 12-års fødselsdag (alle har fødselsdag på samme dag, selvom dagen efter man er fyldt 12 ikke længere fejres) Jonas ser frem til at komme i Gruppe 12 og få at vide, hvad hans løbebane skal være. Da Gruppe 11 endelig bliver til Gruppe 12 og får deres praktikpladser bliver Jonas forbigået til stor overraskelse for alle. Jonas bliver nemlig udvalgt til at efterfølge den gamle Giver (The Giver), og får ikke et almindeligt job. Giveren er den, som alle erindringer ligger hos, og alle disse erindringer skal nu overføres fra den gamle Giver til Jonas, så han kan blive Receiver of Memory for det samfund, han bor i.

Jonas opdager at alt og alle ikke behøver at dele sameness, og denne opdagelse får enorme konsekvenser da han desuden opdager, at der før i tiden var en anden virkelighed, en anden verden, hvor alt det ubehagelige ikke blev holdt væk fra folk og blot “opsamlet” af en Giver. Spørgsmålet er om han kan fortsætte med at leve i “Utopia” med denne nye viden eller om han må flygte til en mere sandfærdig verden, hvis altså en sådan findes stadigvæk.

Jonas er udvalgt var tankevækkende, men heller ikke mere. Jeg vil dog nok læse de øvrige Lois Lowry-bøger i sættet, selvom de ikke handler om Jonas.

The Forest of Hands and Teeth af Carrie Ryan

The Forest of Hands and Teeth er Carrie Ryans debutroman, den udkom i 2009 og jeg har set den omtalt på en del (engelsksprogede) bogblogs. Det er en bog fyldt med De Uindviede (The Unconsecrated), der grundlæggende set er zombier.

Handlingen foregår i en landsby mange, mange, mange år efter The Return (= Apocalypsen), da De Uindviede overtog verden. De mennesker, der overlevede Apokalypsens, bosatte sig i en landsby og byggede et højt metalhegn omkring den. Dette metalhegn forsøger De Uindviede hele tiden bryde igennem. Et enkelt bid fra en Uindviet betyder næsten øjeblikkelig infektion, og den berørte enten dør (hvis altså familien kan få sig selv til at dræbe den inficerede) eller bliver til en Uindviet, hvilket ikke er en ønskværdig tilstand.

Mary, vores unge heltinde, er født i landsbyen og kender intet til den eventuelle verden, der måtte være uden for metalhegnet. Det eneste hun ved er, at landsbyen er omgivet af Hånd-og-Tand Skoven (The Forest of Hands and Teeth), hvor De Uindviede befinder sig i stort antal. Men Marys mor har fortalt den unge pige historier – historier om Havet og en verden uden for landsbyen.

Ganske kort tid før Mary skal troloves, sker der noget som bevirker, at hun ender med at slå sig ned med Søsterskabet, en form for nonneorden der styrer landsbyen og som bor i landsbyen katedral. Mens hun er i katedralen får hun mistanke om, at der måske er en anden verden uden for den metalindhegnede landsby – en anden verden hvor De Uindviede ikke kan leve, en verden hvor mennesker ikke kan høre de konstante klageskrig fra De Uindviede. Mary har ikke tænkt sig at sidde på sine hænder og bare lade tingene ske, tvunget ind i et arrangeret ægteskab. Hun kommer derfor snart på kant med Søsterskabet og dets øverste nonne, Søster Tabitha.

Hvad der derefter sker, skal jeg ikke afsløre, du er nødt til at læse bogen selv. The Forest of Hands and Teeth udkom mens Twilight-hysteriet var på sit højeste (en anmelder sagde “Zombies may be the new vampires“), og det er ikke spor langt ude at forestille sig, at Carrie Ryan ønskede at ride med på Twilight-bølgen. Helt forståeligt. Jeg har ikke læst Twilight-serien, og kan derfor ikke sammenligne, men i The Forest of Hands and Teeth er det centrale tema ung kærlighed og de problemer, det medfører. Jeg er desværre for gammel til at synes at det er særlig interessant – men igen, jeg er ude i at læse en ungdomsbog, så det er ok. Hele Zombie-temaet og den verden, som forfatteren har bygget op er rigtig godt og rigtig godt beskrevet i bogen. Mary udvikler sig gennem hele bogen, selvom hele elsker-elsker-ikke-problematikken sled lidt på mig til sidst.

Den næste bog om Mary og De Uindviede udkommer i år (2010), og den skal jeg helt sikkert læse. Yngre læsere (særligt piger) vil formentlig sætte stor pris på The Forest of Hands and Teeth. Ganske god bog.

the dead & the gone af Susan Beth Pfeffer

the dead & the gone er den anden bog i det, der nu kaldes for The Moon Crash Trilogy. Første bog, Mens vi endnu er her, var eminent, og jeg var heller ikke skuffet over denne. I den første bog fulgte vi 16-årige Miranda og hendes familie i en lille by i Pennsylvania, men i denne bog er hovedpersonen den 17-årige puertoricaner Alex, der bor i New York.

Eftersom det forventes at vi kender baggrunden fra den første bog (at en asteroide slår månen ud af dens bane og bl.a. forårsager tidevandsbølger, tsunamier, jordskælv og vulkanudbrud), bliver der ikke brugt tid på at forklare det i denne bog. Hvilket er helt fint. Mirandas historie havde familien og familiens dynamik som centralt element, og det er også familien, der er det centrale i the dead & the gone. Men der er tillige et helt nyt sæt af problemer, der bliver taget op i the dead & the gone.

Det største aspekt er, at religion spiller en stor rolle i the dead & the gone. Religion og hvad der deraf kan følge var noget, der skete på sidelinjen i den første bog, men Alex og hans familie er katolikker, og tro, bøn, Messe, synd, helgener og andre religiøse emner bruges derfor i bog 2 som værktøj til at drive historien frem. Bogen er dog ikke prædikende på nogen måde. Heller ikke selvom den er amerikansk.

Et andet centralt element er, at Alex og hans to yngre søstre står mere eller mindre alene, dvs. uden voksne, i deres post-apokalyptiske verden. Deres forældre og ældre bror forsvinder – måske – fra allerførste side, og Alex, Bri og Julie må klare skærene selv.

the dead and the gone bruger The Big City (New York) som scene, ikke en lille by på landet. I denne bog bevæger vi os ud i byen og ser på de problemer der opstår, når en megastorby rammes af en så kolossal katrastrofe. Begge handlingers centrale tema er dog stadig familien og det at blive voksen i verden, hvor intet er som før.

Andre (engelsksprogede) bloggere har også nævnt at Alex’ macho-latino opførsel var trættende og stereotypisk. De har ret, men jeg kunne nu stadig godt lide Alex, selvom han nogle gange var meget irriterende. Fx da han beordrer sine søstre til at gøre rent og lave mad, fordi det er hvad kvinder gør. Men udover det var det en rigtig god bog, og jeg venter i spænding på Bog 3, der iflg. rygterne bringer Alex og Miranda sammen. Og så må vi se om verden kan fortsætte med at eksistere eller om alt er tabt!

Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv af Junot Díaz

Det her er simpelthen en fantastisk bog! Jeg har haft den stående i næsten et år og samle støv, før jeg tilfældigt “faldt over den” igen. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor der skulle gå så lang tid før jeg fik taget mig sammen til at læse dette moderne, morsomme og tragiske mesterværk, skrevet i et ungdommeligt, ironisk og samtidig traditionelt sprog, som jeg faldt for med det samme. Gennem hele bogen er der adskillige one liners på spansk, og selvom jeg ikke hverken taler eller læser spansk overhovedet, var det ikke noget problem. Det gav bare endnu mere krydderi til historien. Der er også en hel del referencer til moderne amerikansk litteratur, film og andre popkultur fænomener, og selvom jeg fangede de fleste af dem, var der flere jeg ikke helt fattede. Men igen, det er ikke noget, der ødelægger det samlede indtryk af bogen.

 

 

Yunior er historiens fortæller. Og det er historien om den dominikansk-amerikanske nørd Oscar de Leon. Oscar er ikke bare en nørd, han er også grotesk overvægtig, falder konstant for de smukkeste piger, der selvfølgelig ikke værdiger ham et blik og han bor i en ghetto et eller andet sted i New Jesery sammen med sin aggressive, rasende, ildsprudlende bitch af en mor, sin dopede onkel og sin søster, den smukke Lola.
Yunior er Lolas on-and-off kæreste og han fortæller Oscars familiehistorie. En familie der mener, at der hviler en fukú over hele slægten. Fukú er en slags dominikansk forbandelse og som læsningen skrider frem, kan det såmænd godt se ud som om, at denne familie er uheldig i særdeleshed.

 

 
Bogen er delt i en række hovedkapitler, der handler om Oscars, moderens og Lolas liv. Yunior står på sidelinjen, men er samtidig meget involveret i familiens liv. Han bor bl.a. sammen med Oscar mens de går på universitetet. Hovedkapitlerne er centreret om Oscars barndom i New Jersey, moderens barndom og ungdom i Den Dominikanske Republik/Santo Domingo, Lolas pubertet og teenageår, Oscar og Yuniors universitetsår og slutteligt alle involveredes ferie i Santo Domingo som voksne.

 

 
Det er en bog om kærlighed, had, at blive voksen, Sydamerikanske diktatorer og meget mere. Historien er sådan set lige ud ad landevejen og vakte mange forskellige følelser. Jeg elskede Oscar og følte i dén grad med ham når han, igen og igen, blev afvist af de piger og kvinder som han uværgerligt falder for hele tiden (i modsætning til Yunior, der knepper sig gennem college). Jeg var rasende på Oscar og Lolas mor, der lurer aggressivt over deres liv og som er en af de mest bitchy mødre, jeg længe har mødt i litteraturen. På den anden side, da jeg havde lært hendes baggrund at kende, forstod jeg på sin vis hvorfor hun opførte sig som hun gjorde.

 

 
Historien har tydelig smag af magisk realisme, men skrivestilen er helt sikkert frisk og meget “det 21. århundrede”. Hvor Gabriel Garcia Maquez efter min mening er lidt gammeldags og lugter lidt af naftalin og hvor Isabel Allendes skrivestil er en smule parfumeret og “kvindelig”, føles Diaz’ skrivestil meget moderne. Denne bog anbefales på det varmeste – jeg er ked af, at jeg allerede har læst den og ikke har den til gode mere 😉 Den er lige udkommet på dansk, jeg læste den på engelsk.