The Stand af Stephen King: Captain Trips af Roberto Aguirre Sacasa

 Jeg har allerede læst The Stand af Stephen King. Endda flere gange. Både den forkortede, oprindeligt udgivne version, den lange “uncut” udgave, udgaven på engelsk, udgaven på dansk (der hedder Slutspil). Ja, The Stand er og bliver en af mine yndlingsbøger, og har været det siden jeg læste den første gang som letpåvirkelig 21-årig! Og som sagt genlæst adskillige gange. Men aldrig som tegneserie / grafisk roman.

Continue reading “The Stand af Stephen King: Captain Trips af Roberto Aguirre Sacasa”

The Road af Cormac McCarthy

 

Amerika er brændt ned til grunden, landet er isnende koldt, sort aske blandet med sne falder på de få overlevende i denne mørke og postapokalyptiske fortælling som vandt Pulitzer Prize for fiction i 2007. The Road af Cormac McCarthy var så absolut en spektakulær læseoplevelse, og jeg undrer mig såre over hvorfor jeg ikke har læst den før nu.

Intet levende findes længere – ingen træer, fugle, fisk eller blomster. Kun de få ulykkelige overlevende, som har dannet små samfund rundt omkring, og hvor man nødigt accepterer tilrejsende. Manden og hans søn, Drengen, vandrer gennem dette øde land på vej mod havet mens de prøver at undgå kannibalistiske bander, der også huserer langs Vejen, i deres søgen efter noget at spise. Drengen er alt, Manden har og omvendt. De leder efter mennesker som dem selv – gode mennesker – men som deres rejse skrider frem bliver det mere og mere vanskeligt at forestille sig, at der overhovedet er nogen medmenneskelighed tilbage i den øde, mørke, soddækkede verden.

Postapokalyptisk så det forslår!

the dead & the gone af Susan Beth Pfeffer

the dead & the gone er den anden bog i det, der nu kaldes for The Moon Crash Trilogy. Første bog, Mens vi endnu er her, var eminent, og jeg var heller ikke skuffet over denne. I den første bog fulgte vi 16-årige Miranda og hendes familie i en lille by i Pennsylvania, men i denne bog er hovedpersonen den 17-årige puertoricaner Alex, der bor i New York.

Eftersom det forventes at vi kender baggrunden fra den første bog (at en asteroide slår månen ud af dens bane og bl.a. forårsager tidevandsbølger, tsunamier, jordskælv og vulkanudbrud), bliver der ikke brugt tid på at forklare det i denne bog. Hvilket er helt fint. Mirandas historie havde familien og familiens dynamik som centralt element, og det er også familien, der er det centrale i the dead & the gone. Men der er tillige et helt nyt sæt af problemer, der bliver taget op i the dead & the gone.

Det største aspekt er, at religion spiller en stor rolle i the dead & the gone. Religion og hvad der deraf kan følge var noget, der skete på sidelinjen i den første bog, men Alex og hans familie er katolikker, og tro, bøn, Messe, synd, helgener og andre religiøse emner bruges derfor i bog 2 som værktøj til at drive historien frem. Bogen er dog ikke prædikende på nogen måde. Heller ikke selvom den er amerikansk.

Et andet centralt element er, at Alex og hans to yngre søstre står mere eller mindre alene, dvs. uden voksne, i deres post-apokalyptiske verden. Deres forældre og ældre bror forsvinder – måske – fra allerførste side, og Alex, Bri og Julie må klare skærene selv.

the dead and the gone bruger The Big City (New York) som scene, ikke en lille by på landet. I denne bog bevæger vi os ud i byen og ser på de problemer der opstår, når en megastorby rammes af en så kolossal katrastrofe. Begge handlingers centrale tema er dog stadig familien og det at blive voksen i verden, hvor intet er som før.

Andre (engelsksprogede) bloggere har også nævnt at Alex’ macho-latino opførsel var trættende og stereotypisk. De har ret, men jeg kunne nu stadig godt lide Alex, selvom han nogle gange var meget irriterende. Fx da han beordrer sine søstre til at gøre rent og lave mad, fordi det er hvad kvinder gør. Men udover det var det en rigtig god bog, og jeg venter i spænding på Bog 3, der iflg. rygterne bringer Alex og Miranda sammen. Og så må vi se om verden kan fortsætte med at eksistere eller om alt er tabt!

Mens vi endnu er her af Susan Beth Pfeffer

Susan Beth Pfeffer er forfatter til en lang række børne- og ungdomsbøger, men jeg havde ikke hørt om hende eller hendes forfatterskab førend jeg så en anmeldelse af  Life as we knew itViviennes blog Serendipity, og vidste, at den måtte jeg bare læse, ungdomsbog eller ej. Bogen er også udkommet på dansk med titlen Mens vi endnu er her, og er der nogen, der kan fortælle mig hvilke børn/unge og/eller deres forældre, der har råd til at betale næsten 400 kr. for en bog?! Det er 100 kr. mere end den nyeste Jussi Adler-Olsen eller Elsebeth Egholm-krimi. Godt, der findes biblioteker.

Miranda er en ganske almindelig teenager på 16. Hun bor i en mindre by i Pennsylvania og har helt almindelige teenageproblemer: kommer hun nogensinde på en date, hvordan er det at kysse en dreng, hvorfor føler hun ikke at hun kender sine venner mere osv. Miranda har også en ganske sød og almindelig familie. Hun bor med sin mor og lillebror, far har en ny kone og bor lidt længere væk, men alle er på talefod, og storebror er flyttet på college. Meget almindeligt alt sammen, og alt er sådan set i sin skønneste orden. Sommeren er ved at være på vej, og både Miranda og lillebroren glæder sig til at komme på sommerferie hos faren og hans nye kone, og senere på basketball lejr. Alt dette fortæller Miranda om i sin dagbog, hvor hun skriver om alle disse små og store ting fra et såre almindeligt amerikansk teenageliv.

 

Vi kommer ind i Mirandas liv et par dage før noget stort er ved at ske. En asteroide har kurs mod månen, og hele verden er spændte. Alle tv-stationer kører astronom-interviews i båndsløjfer, og alle glæder sig til at se asteroiden ramme månen. Ingen har mistanke om andet end et spektakulært naturfænomen.

Derfor er det en kæmpe overraskelse, da asteroiden rammer månen så hårdt at den, månen, bliver skubbet ud af sin bane. Panikken bryder ud med det samme, og med månen hængende så tæt på jorden, går der ikke længe før de første rapporter om ødelæggende naturkatastrofer, bl.a. tsunamier og jordskælv over hele verden begynder at løbe ind. Det står meget hurtigt klart, at intet længere er som før.
Miranda og hendes familie gør hvad de kan for at overleve i denne nye verden, og selvom jeg godt kunne have brugt en smule mere “action” engang imellem, er jeg nødt til at sige, at jeg rigtig godt kunne lide Mirandas fornuftige (og nogle gange teenagehysteriske) dagbogsstemme, der på en meget autentisk vis fortæller om hendes og familiens op- og nedture. Det var meget spændende læsning, og jeg havde faktisk ret svært ved at glemme historien og slippe den.
Der er endnu ikke udkommet nogen opfølger på Mirandas historie, men Susan Beth Pfeffer har også skrevet the dead and the gone (ikke udkommet på dansk), som foregår på samme tid, men denne gang sættes scenen i storbyen i stedet for lillebyen i Amerika, og det er med en anden hovedperson.

Mens vi endnu er her er MEGET anbefalelsesværdig, særligt til aldersgruppen 12-15 år.

Læs også Den Elektriske Kanins fremragende anmeldelse af Mens vi endnu er her ved at klikke på linket.