Vinterlys over Las Vegas

Las Vegas om vinteren

Hvis du rejser til Las Vegas om vinteren, er det nok ikke for at få sne og is. Til gengæld kan du opleve et magisk, lysende vinterland i Las Vegas her til vinter.

Frem til den 20. januar kan besøgende i Las Vegas lade sig fortrylle af det verdenskendte eventyrland Global Winter Wonderland. Det har siden 2011 har begejstret børn og barnlige sjæle i adskillige amerikanske byer, og som nu for første
gang er kommet til Las Vegas.

Rejser til Las Vegas om vinteren – hele verden rundt

Her kan man på én aften rejse hele verden rundt, mens man nyder synet af de enorme lysende landemærker fra alle syv kontinenter – heriblandt Eiffeltårnet og Taj Mahal – der alle er udsmykket med miljøvenlige LED-pærer.

Las Vegas om vinteren
Lys over Las Vegas om vinteren. Foto: PR.

På det seks hektar store område kan man også blive fotograferet med julemanden, opleve forskellige shows samt gå på opdagelse i de mange madboder med retter fra både Kina, Middelhavet, Mexico, USA, Thailand og Italien. Adgang til det lysende eventyrland koster 23 USD for voksne og 19 USD for børn under 12 år.

Læs mere om Global Winter Wonderland her.

Læs mere om det nyeste, miljøvenlige hoteltiltag her. Husk også at tjekke hot yoga i Vegas ud. Læs mere om det her.

Andre sider med Las Vegas-indlæg

Hvis du har lyst til at læse om personlige rejseoplevelser i Las Vegas, anbefaler vi varmt at kigge på Annette og Tores blog Ontrip.dk. De kender Las Vegas godt, og har en lang række indlæg på bloggen, der handler om både det klassiske Las Vegas og den side af byen, man ikke altid når at opleve.

Vi anbefaler også at kigge forbi hjemmesiden Oplev USA, hvor du også kan finde flere forskellige indlæg om rejser til Las Vegas vinter og sommer – og ja, forår og efterår naturligvis.

Nyt fra Miami

Rejse til Miami

En rejse til Miami er ikke kun lig med strand, drinks og de smukke art deco-bygninger i Miami Beach. Det er for eksempel også chokolade! Læs mere om chokoladenyheder og andet godt fra Miami her.

Exquisito Chocolates

Siden i sommer har chokoladeglade turister på rejse til Miami haft mulighed for at besøge den prisvindende chokoladebutik Exquisito Chocolates, der er den første af sin slags i byen. Her er produktionen åben for alle interesserede, der på nært hold kan følge processen hele vejen fra bønne til bar.

Fabrikken har også en butik, hvor det er muligt at købe alt lige fra klassiske chokoladebarer til chokoladedelikatesser med trøffel.

Exquisito vandt for nylig hele tre priser hos ”Academy of Chocolate” i London – to for sine trøfler og én for sine chokoladebarer. Fabrikken ligger ved 8th Street og 27th Avenue, i udkanten af det historiske nabolag Little Havana. Se chokoladefabrikkens hjemmeside her.

Rejse til Miami
Chokoladetrøfler fra Exquisito Chocolatet. Foto: PR.
Skal du rejse til Miami i 2019?

Står du over for at skulle rejse til Miami i det nye år? Så hold øje med Miami Temptations.

Hvert år arrangerer turistrådet i Miami nemlig en række events under overskriften ”Miami Temptations” – et koncept, der gør det muligt at udforske Florida-favoritten til særligt fordelagtige priser.

I 2019 byder programmet bl.a. på kunst- og kulturfokus i januar, sundhed- og wellnessoplevelser i februar og marts samt særpriser på forlystelser og museer i april og maj.

Resten af året følger spa-rabatter i juli og august, særpriser på restaurantoplevelser i august og september og slutteligt fokus på underholdningstilbud – bl.a. til biografer og bryggerier – i oktober og november.
Læs mere om Miami til særpris her.

Miami på ny must visit-liste

Og nå, ja – så har det anerkendte rejseforlag Lonely Planet  for nyligt
offentliggjort en liste over ti byer, som rejselystne bør besøge i 2019.

På fjerdepladsen finder man Miami, der fremhæves som en solrig by med et særdeles rigt kulturliv. Foruden kunst, gastronomi og banebrydende, urbant
design nævner Lonely Planet også det nye Science Museum samt området Design District, med  spændende arkitektur, kunstinstallationer og kulturoplevelser.

Det og meget mere kan man opleve på rejse til Miami.
Læs mere hos Lonely Planet.

Du kan også tjekke vores tidligere indlæg om nyheder fra Florida, for eksempel her.

 

Grønt samarbejde i Las Vegas

Bæredygtige rejser

Bæredygtige rejser er en af tidens største trends. Og det er med garanti en trend, der er kommet for at blive. Flere og flere hoteller rundt om i verden slår sig op på at de er bæredygtige, og nu er turen kommet til Las Vegas-resortet Wynn.

Bæredygtige rejser til Las Vegas

Det ikoniske Las Vegas-resort Wynn er for nylig blevet en del af
Environmental Protection Agency’s (EPA) grønne samarbejde. Dette samarbejde omfatter amerikanske organisationer, som går forrest inden for innovation,
produktion og brug af grøn energi.

Masser af grøn energi

At Wynn Las Vegas er blevet en del af samarbejdet, sker bl.a. på baggrund af resortets lancering af Wynn Solar Facility. Det er 64 hektar stort solcellekompleks, der skal forsyne resortet med grøn energi. På den måde kan Wynn Las Vegas selv producere mere end 45 millioner kilowatt-timer om året, hvilket dækker hele 25 pct. af resortets samlede energiforbrug.

Wynn Las Vegas er den største amerikanskehotelpartner i samarbejdet, der bl.a. tæller  store globale spillere som Microsoft, Apple og Starbucks.

Miljøvenlige hoteller til konferencer

Det er ikke kun den almindelige turist, der har et ønske om bæredygtige rejser. Mange virksomheder ønsker også at gøre forretningsrejsen mere miljøvenlig. Det sker blandt andet ved at stille krav til hotellerne om at have en grøn profil. Særligt store hoteller, der arrangerer konferencer og kongresser kan blive stillet over for krav om miljøcertificering.

Las Vegas og Nevada er forrest i den grønne rejseomstilling

Bæredygtige rejser er nok ikke det første, man tænker på, når talen falder på Las Vegas. Men i følge en artikel fra 2016 af Natalie Compagno og Smart Meetings, er byen og staten Nevada i det hele taget rigtig godt med på den grønne bølge. Der er stadig lang vej igen, men Wynn er ikke det eneste hotel i Las Vegas, der arbejder bæredygtigt. Det kan du læse meget mere om i artiklen fra Smart Meetings.

Du kan også læse lidt mere om Vegas for eksempel her, hvor vi har skrevet om veganske tacos i byen eller her, hvor det handler om udendørs hot yoga! Vegas er ikke kun spillemaskiner, drinks og ballade.

Nyt fra det vilde vesten

Mount Rushmore

Nationalparken Mount Rushmore National Memorial i South Dakota bringer nyt for de rejselystne. Særligt dem, der ønsker at kombinere unikke naturoplevelser med overnatning under mere luksuriøse forhold.

Nu kan du nemlig tage på glamping i nationalparken, der især er kendt for sin ikoniske granitskulptur af fire amerikanske præsidenter – hugget direkte ind i en klippe.

Mount Rushmore
Præsidenterne på Mount Rushmore. Foto: PR.
Mount Rushmore Glamping

Her har virksomheden ”Under Canvas” nemlig installeret en række
luksustelte, der gør det muligt at overnatte midt i nationalparken. Herfra kan glampisterne nyde den klare stjernehimmel med frit udsyn til mælkevejen, når
mørket falder på. Teltene findes i forskellige størrelser og er alle smagfuldt indrettet i lyse farver og naturlige materialer. Under Canvas arrangerer foruden overnatning også både vandre- og cykelture samt aktiviteter som kajak, stand up paddle boarding, ridning og jeep-ture ved Mount Rushmore.

Mount Rushmore
Glamping ved Mount Rushmore. Foto: (c) Dreamtown Co.
Den vildeste by i det vilde vesten

Staten North Dakota i det vestlige USA er primært kendt for sine utallige muligheder for outdooroplevelser. Staten gemmer dog også på en rig historie og kultur og kan sagtens måle sig med oplevelserne ved Mount Rushmore i South Dakota.

Historieinteresserede kan fx besøge Fort Abercrombie, der var det første permanente amerikanske militærfort i det, der senere blev North Dakota. Fortet var belejret af de
lokale Sioux-krigere  i seks uger tilbage i 1862 i den såkaldte Dakota-krig.

Mount Rushmore
Fort Abercrombie i North Dakota. Foto: (c) North Dakota Tourism.

Man kan også komme på guidet tur i byen Bismarck, der blev grundlagt af europæere på Missouri-flodens østlige bred i 1872. Her arrangerer guidevirksomheden Bismarck Tour Company guidede ture gennem de historiske gader i byen, der
er kendt for engang at have været den vildeste by i det vilde vesten. En times guidet tur koster 15 USD pr. person.

Vi har også været i en anden by i det vestlige USA, nemlig Seattle. Der besøgte vi blandt andet Space Needle-tårnet. Se mere om det her.

Juletræ på The Jefferson

The Jefferson i Richmond

Vær med, når det gamle hotel The Jefferson i Richmond, Virginia, tænder deres juletræ.

Lang tradition på The Jefferson i Richmond

Juletræstænding på The Jefferson i Richmond har efterhånden udviklet sig til en ceremoni, der har en del år på bagen. I år er det nemlig 32. gang, man på det historiske hotel indbyder Richmonds borgere til juletræstænding.

Aftenen begynder kl. 17.00 med optræden fra forskellige julemusicals. Selve ceremonien begynder 17.45, og forskellige kendte jule-karakterer sørger for den rette julestemning.

Til slut ankommer Julemanden og hans hustru for at tænde træet. Det er gratis at deltage og alle er velkomne på The Jefferson i Richmond.

Brunkagemagi og gratis forfriskninger

Brunkagehuse er en amerikansk juletradition, som de også holder af på The Jefferson. Efter at juletræet er blevet tændt, kan gæsterne besøge hotellets balsal Empire Ballroom og nyde gratis forfriskninger.

Hotellets konditor Sara Ayyash og hendes hold viser deres årlige brunkagehus-udstilling i lobbyen. I år har man brugt flere tusind pund kagedej, glasur og slik for at skabe en klassisk julescene.

Hvis man ikke lige når til Richmond til selve juletræstændingen, er der ingen grund til panik. Brunkage-udstillingen, juletræet og ikke mindst lobbyens juleudsmykning bliver først taget ned igen d. 6. januar 2016. Juletræet bliver tændt d. 26. november 2018.

Læs mere om The Jefferson i Richmond her.

Glacier National Park

Glacier National Park

Glacier National Park ligger i staten Montana. Om vinteren er det meste af parken dækket af sne. Drømmer du om hyggelig, hvid jul med ild i pejsen, kanekørsel og andre vinterlige aktiviteter, er Glacier National Park og byerne omkring oplagt at besøge.

Ikke overrendt af turister

Glacier National Park er ikke er så besøgt om vinteren. Det hænger blandt andet sammen med, at nogle af vejene i parken er lukkede på grund af sne. Men det betyder på ingen måde, at alt er lukket. Her er ikke overrendt af turister, men der kommer alligevel en del for at stå på ski i området. Hotellerne er åbne, og i byerne omkring nationalparken er der masser af julede aktiviteter i hele julemåneden. Og så sætter sne, lysende julepynt og kaneture virkelig blus under julestemningen.

Et par dage i Glacier National Park

Områdets turistkontor har gode forslag til, hvordan en eller flere dage i området kan foregå, og på hjemmesiden kan du læse mere om nationalparkens tilbud og forslag året rundt. Det er ikke kun skientusiaster, der rejser dertil om vinteren, men det er ikke til at komme uden om, at skiløb er det store vintertrækplaster. Ved Whitefish Mountain Resort er der intet mindre end 105 markerede løjper i alle sværhedsgrader og stort set 100% garanti for sne allerede fra midt i november. Sæsonen begynder i starten af december.

Hidden Moose Lodge

Superhyggelige Hidden Moose Lodge er et skønt udgangspunkt for juleferien i Glacier National Park. Lodgen er opført af træ og ligger omgivet af høje graner og masser af sne. Værelserne er forskellige og har forskellig størrelse, og der er privat pejs i suiten. Er man ikke så heldig at bo der, er der også fællespejs med knitrende kaminild. Hidden Moose Lodge er berømte for deres meget solide morgenmad, der nærmest kan holde folk kørende en hel dag.