Bog: Niceville af Kathryn Stockett

Niceville af Kathryn Stockett er blevet en mega-million-bestseller i det meste af verden, ligesom den også forlængst er filmatiseret. Jeg har ikke set filmen, men bogen er fremragende skrevet og dens hovedtema er eviggyldigt.
Sorte og hvide i 1960’ernes Mississippi

Vi er i begyndelsen af 1960’ernes Mississippi. Samfundet er strengt delt op i sorte og hvide, og vi følger særligt to sorte kvinder, Aibileen og Minny, og en hvid kvinde Miss Skeeter. Sorte kvinders lod er at være husholdersker og barnepiger (og det er kun iført deres hvide hushjælpsuniformer at de fx må handle i hvide supermarkeder) for rige (eller blot middelklasse) hvide familier.

Hvis de da er så heldige at have et job i det hele taget. Aibileen arbejder for Miss Elizabeth, der er veninde med Miss Skeeter. Minny arbejder for Miss Walters, som er mor til den tredje veninde Miss Hilly. De tre veninder er i begyndelsen af 20’erne, Aibileen er 50+ og Minny er omkring de 40.

Niceville Kathryn Stockett
Oak Alley Plantation ligger i Louisiana og har derfor ikke noget med bogen Niceville at gøre.

Elizabeth og Hilly er begge gift og har børn, mens Skeeter er mere optaget af at få gang i en journalist-karriere. Da Skeeter kommer tilbage til plantagen efter universitetet, opdager hun, at Constantine, hendes elskede barnepige er væk. Hun havde været familiens husholderske gennem næsten 40 år. Skeeters mor er mest interesseret i at få afsat Skeeter til en passende mand. Hun vil ikke fortælle, hvad der er blevet af Constantine. Det nager Skeeter.

Veninden bliver mere og mere racistisk

Det tre kvinder mødes en gang om ugen for at spille bridge. Ved en af disse lejligheder, hører Skeeter veninden Hilly plædere for, at deres farvede barnepiger/husholdersker ikke skal bruge toiletterne inde i huset. I stedet skal de have deres eget, separate lokum uden for. Farvede personer bærer jo på alskens sygdomme, de kan overføre til de hvide. Noget skurrer for første gang i Skeeters ører. Hillys snak bliver over tid mere og mere racistisk (selvom Hilly selv ikke opfatter det som sådan).

Skeeter trækker sig langsomt ud af gruppen, i hvert fald mentalt. Hun begynder at snige sig til at tale med Aibileen, selvom de begge er på farlig grund. En velhavende, hvid kvinde har ikke noget at gøre med en farvet hushjælp. I så fald skal det være i et arbejdsgiver/arbejdstager forhold.

Sydstaterne var raceopdelte

Efterhånden vokser en endnu mere farlig ide frem hos Skeeter, og den kan kun sættes i værk med Aibileens og Minnys hjælp. Samtidig med at ideen tager form, følger vi de tre kvinders liv med mænd, børn og manglen på samme, i dette opdelte samfund i de amerikanske sydstater i 1960’erne.

Niceville af Kathryn Stockett hedder The Help på originalsproget, og jeg kan godt forstå at den har fået titlen Niceville på dansk. Det passer faktisk vældig godt, og en titel der var mere direkte oversat, ville ikke have givet nogen mening i forhold til bogens tematik. Bogen kan købes på både engelsk og dansk hos Saxo.

Meget har heldigvis ændret sig i Mississippi i dag, og vi har for eksempel skrevet om efterårsfestivaler i staten. Det kan du læse mere om her.

Winter’s Bone af Daniel Woodrell

Winter's Bone af Daniel Woodrell

Winter’s Bone af Daniel Woodrell foregår i Ozark Bjergene (der ikke er rigtige bjerge som sådan) blandt fattige og voldelige white trash familier. Her fremstiller de crystal meth (crank) i deres køkkener og lever i et nærmest stammeagtigt samfund, hvor der ikke levnes plads til det, som på de kanter opfattes som fejltrin.

Hovedperson i Winter’s Bone af Daniel Woodrell

Ree Dolly på 16 er bogens hovedperson. En tough cookie, der ikke udadtil lader sig gå på af ret meget. Hun sørger for, at hendes to mindre brødre får mad og kommer i skole. Hun sørger også for, at de lærer at skyde. Hendes mor er sunket hen i så total apati, at det mindre om en psykose, så hende må Dolly Ree også tage sig af. Hendes far, der har været i fængsel utallige gange, er forsvundet. Ikke noget, der som sådan er mærkeligt, for det er sket før. Denne gang er det bare temmelig alvorligt, idet han har sat familiens hus på spil som kaution. Da han ikke dukker op efter en rum tid, får Ree at vide, at hun og moren og de to småbrødre skal være ude af huset i løbet af kort tid.

Ree på jagt efter sin far

Ree kan reWinter's Bone af Daniel Woodrelldde situationen ved at finde sin far – død eller levende, det er sådan set ligegyldigt. Det fører hende rundt til forskellige familiemedlemmer og langt ind i familiens mørkeste afkroge. Det lyder måske som en klassisk krimi, hvor hovedpersonen opdager familiære skyggesider, men der er intet hyggeligt krimi-plot over Winter’s Bone af Daniel Woodrell. Det er en ond, voldelig og barsk fortælling, der nærmest virker socialrealistisk. Det er desværre ikke spor svært at forestille sig hvordan livet udspiller sig langt ude i ingenting i USA, hvor fattigdom har præget generation efter generation. Her er de eneste lyspunkter i Rees liv de afstressningsbånd, hun hører med lyde fra eksotiske steder og den drøm hun har om at komme i militæret og gøre karriere.

Ondt og isnende og virkelig velskrevet. Læseren føler den kolde og knasende atmosfære. Selvom romanen er kort, er den svær at komme igennem. Hardcore. Bogen er filmatiseret.

White Trash Cooking af Ernest Matthew Mickler

Mad fylder meget. Ikke bare som noget, vi helst skal have hver dag, men også i form af kogebøger, madtillæg, madblogs, superstjernekokke, Michelin-restauranter, Brødrene Prices tv-programmer, forskellige madbevægelser der vinder frem, andre, der går tilbage osv. osv. Old news vil de fleste nok med rette sige.

Continue reading “White Trash Cooking af Ernest Matthew Mickler”

Black Hole af Charles Burns

Black Hole er en mærkelig grafisk roman om teenageangst og fremmedgørelse. Vi er i Seattle på et eller andet tidspunkt i 70’erne, og skoleelever (ældre) gør det, som skoleelever (ældre) altid har gjort og sikkert altid vil gøre: bliver forelskede, skændes med deres forældre, eksperimenterer med sex og stoffer, pjækker fra skole osv.

Continue reading “Black Hole af Charles Burns”

Coraline af Neil Gaiman (tegneserie)

Kan du stadig huske landet mellem at være barn og næsten voksen? Lige inden puberteten. For jo, den er for børn, Neil Gaimans Coraline. Vel fra en 9-10 års alderen og op. Oprindeligt er Coraline en roman, men jeg læste tegneserieudgaven, tilpasset og illustreret af P. Craig Russell. Og jeg synes da godt nok at den var ret uhyggelig. Continue reading “Coraline af Neil Gaiman (tegneserie)”