Shreveport-Bossier, LA, trykker play igen efter en lang pause

Det andet Louisiana. Det kalder de to byer Shreveport og Bossier i det nordlige Louisiana sig. Byerne er ikke så kendte som fx New Orleans (og det er også svært at hamle op med, selvfølgelig), men absolut et besøg værd for eksempel på roadtrip. Nu åbner byerne langsomt igen efter en lang nedlukning. Billedet forestiller en af de mange interessante broer, man kan se på Boom or Bust Byway-roadtrip. Broen her går over Red River i Hosston, Louisiana.

Louisiana er i gang med fase et af genåbning efter nedlukning på grund af covid-19-pandemien. Forleden skrev vi om den forsigtige genåbning af New Orleans. Og netop nu forbereder en lang række attraktioner i det andet Louisiana – Shreveport-Bossier – sig på at åbne. Det gælder også casinoer, restauranter og forretninger.

Alle de erhvervsdrivende i området implementerer nye retningslinjer, der skal sikre både ansatte og besøgende. Louisiana lettede ordren om at “blive hjemme” allerede d. 15. maj. Shalisa Roland, der er PR-chef på Shreveport-Bossiers turistkontor glæder sig:

Jeg har aldrig været så ivrig efter at genoptage et bare semi-normalt liv. Jeg har set frem til alt fra Happy Hour på Abby Singer’s Bistro og spise chokolade fra Chocolate Crocodile til velvære på Remington Suite Hotel and Spa. Og ja, også et besøg på Eldorado Resort Casino har jeg glædet mig til. Hvis du ligesom jeg er klar til at komme ud og opleve igen, får du her en liste over alt det, der åbner eller snart åbner.

Casinoer i det andet Louisiana

  • Margaritaville Resort Casino
  • Boomtown Casino & Hotel
  • Horseshoe Bossier City Casino & Hotel
  • Harrah’s Louisiana Downs
  • Eldorado Resort Casino Shreveport
  • Sam’s Town Hotel and Casino

Casinoerne på listen åbner med en 25 procents kapacitet. Spillemaskiner og spilleborde er opstillet, så der er plads til at praktisere social afstand. Ting, der ikke er spillerelaterede såsom restauranter, spas og live-events bliver åbnet henad vejen og når det bliver tilladt. Klik her for mere information om casinoerne.

Familievenlig sjov, der åbner nu

  • Shreveport Aquarium
  • Gators & Friends Adventure Park
  • Sci-Port Discovery Center
  • G-Rock Climbing
  • Farmers’ Markets
  • Louisiana Boardwalk Outlets

Se hele listen over alle de familievenlige aktiviteter, der åbner i det andet Louisiana her.

Udendørs aktiviteter i Shreveport-Bossier, Louisiana

  • Boom or Bust Byway Road Trip
  • Walter B. Jacobs Memorial Nature Park
  • American Rose Center
  • Allen’s Guide and Tour Service
  • Sunflower Trail
  • Red River Wildlife Refuge

Læs meget mere her, hvis du er interessesret i områdets udendørs aktiviteter.

Aktiviteter uden ungerne

  • Fatty Arbuckles Pub
  • Abby Singer’s Bistro
  • Noble Savage Tavern
  • Parish Taceaux
  • The Missing Link
  • Spisning i East Bank District & Plaza
  • Beauxjax Crafthouse
  • Flying Heart Brewing and Pub
  • Frozen Pirogue
  • L’Italiano Italian Restaurant

Shreveport-Bossiers forskellige attraktioner, restauranter, parker, barer og meget mere glæder sig til at byde besøgende velkommen igen. Det bliver på forskellige måder. Nogle genåbner med påbud om at bære ansigtsmasker, mens andre har indført permanente ændringer til, hvordan de driver forretning. Håndsprit og andre hygiejneforanstaltninger er tilgængelige mange steder.

Alle har selvfølgelig fuldt fokus på at rette sig efter myndighedernes anvisninger og få alle til at føle sig sikre, når de besøger det andet Louisiana. Det kan være en god ide at tjekke lige dén attraktion, man er interesseret i, for om man skal træffe særlige foranstaltninger. Tjek også Shreveport-Bossiers hjemmeside: www.Shreveport-Bossier.org.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *