Museum of Selfies i Las Vegas

Museum of Selfies åbnede i oktober sidste år i Las Vegas.

Museum of Selfies åbnede første gang i Hollywood i april 2018 som en hyldest til selfie-fænomenet. Siden har udstillingen, der går langt tilbage – til før mobilkameraet blev opfundet – været yderst velbesøgt. Tidligere i år (2019) blev det derfor offentliggjort, at museet i Hollywood bliver permanent – og nu udvider med en ny udstilling i den amerikanske underholdningsmetropol Las Vegas.

  • Vi er glade for at kunne udvide Museum of Selfies til Las Vegas. Den ikoniske the Strip er jo i dén grad Instagram-venlig, og vi kan ikke komme i tanker om en bedre lokation for vores nye museum, siger Kate Kutepova, der er en af grundlæggerne af Museum of Selfies.

På den nye Las Vegas-attraktion kan man ligesom på museet i Hollywood opleve flere forskellige Instagram-venlige miljøer, bl.a. illusionen Bathroom Selfie, den ikoniske Game of Thrones selfie-trone skabt af selfiesticks samt en såkaldt emoji-pool.

Museum of Selfies

Ud over de mange muligheder for selv at tage (instagramvenlige) billeder kan besøgende også glæde sig til at lære mere om selvportrættets historie og blive en del af ikoniske portrætter af kendte artister. Selfiens filosofiske perspektiv berøres også i udstillingen – for hvordan opstod selfien og hvorfor?

Hvor og hvornår?

Museet åbnede i shoppingcentret Miracle Mile Shops på den ikoniske the Strip fredag den 25. oktober. Brug en times tid til halvanden på museet. Bagefter er kan man for eksempel få lidt at spise eller drikke i shoppingcenteret. Eller shoppe, selvfølgelig.

Museet er som kan besøges søndag-torsdag kl. 10-23 samt fredag-lørdag kl. 10-24.
Billetprisen starter ved 17 USD for børn og 23 USD for voksne.

Museum of Selfies Las Vegas
Jerntronen fra serien Game of Thrones er på museet fremstillet af selfiestænger. Foto PR.

Las Vegas er fyldt med andre Insta-venlige steder. Se for eksempel denne liste.

Læs om, hvordan du kan besøge Boulder City fra Las Vegas her og tjek også vores artikel om de ikoniske vinterlys i Las Vegas her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *