10 ting du skal vide om Mardi Gras

Mardi Gras 2020 bliver som alle andre år en stor fest. Særligt kendt er karnevallet i New Orleans, men andre byer i Sydstaterne har næsten lige så store fester.

Sidste år skrev vi om, hvad Mardi Gras egentlig er, og den artikel kan du læse her. Som nævnt er New Orleans langt fra den eneste by, der holder karneval i anledning af fastens komme. Du kan læse om karneval i byen Mobile i Alabama her.

Det store karneval handler ikke kun om at drikke sig fra sans og samling og smide med perler. Det handler om mange andre ting, og her får du 10 interessante facts om Mardi Gras.

10. Karneval er en hel sæson, Mardi Gras blot en enkelt dag

Det er ikke fordi vi ikke selv siger det: “Jeg skal til New Orleans til Mardi Gras!”, når vi rent faktisk ankommer for at se paraderne weekenden før. Teknisk set er Mardi Gras kun en enkelt dag, nemlig den sidste tirsdag før askeonsdag, som markerer begyndelsen på fasten.

Et krewe (udtalt på samme måde som “crew”) er en organisation, der arrangerer parader og/eller baller gennem hele karnevalssæsonen.

9. Hunde har egne parader!

Det er nok de færreste, der rejser til USA med deres hund, men nogle gør, og så er det jo nyttigt at vide, at hunde har deres helt egne parader under karnevallet. I  New OrleansBaton Rouge ved Louisiana Northshore og andre steder.

8. Karneval og parader er lig med familiefest

Mardi Gras er for familier. har du børn med på rejsen? Så gå ud at se paraderne med de lokale på de New Orleans’ bedste familie-parade-spots. Det gælder blandt andet gaderne St. Charles og Napoleon, hvor det tager lidt længere tid at vende de store parader – og dermed bedre tid til at få fat på nogle af de godter, der bliver kastet i grams. Se den komplette guide til familievenlige aktiviteter under karnevallet i Louisiana.

7. Bedste måde at få fat på paradegodter

Der bliver smidt alverdens sjove ting fra paraderne under festen. Men den bedste måde for eksempel at få fat på perler, er ikke altid den mest oplagte. Selvfølgelig kan du råbe efter et par perlekæder eller du kan tage dit søde barn på skuldrene. Men hvis du virkelig vil have noget med hjem, så var klar, når paraden kommer til sin endestation. Alle om bord vil af med deres ting og sager inden de selv står af, så her bliver der virkelig kastet ting i grams.

6. Du ved aldrig, hvad der kastes i grams

Lokumshumor går ALDRIG af mode! Få syn for sagen, når Krewe of Tucks kommer flydende i deres enorme toiletkumme. Folkemængden råber og skriger og tigger for at få fingre i nogle af deres godter med toilettema. Det gælder for eksempel toiletpapir med monogrammer, solbriller formet som toiletter, mini-svuppere og meget andet. I Shreveport smider Krewe of Highland Spam (“skinke”) og hotdogs til masserne. Alle kan komme hjem med perler, men kun dem som har styr på sine Mardi Gras-parader ved, hvordan man får et minilokum samt middagsmad med hjem.

5. De bedste parader er ikke altid de største

Det bliver næsten ikke mindre end ’tit Rex, kendt som New Orleans’ første og eneste MicroKrewe. Denne krewe, der blev grundlagt i 2009, har miniflydere, som er lavet af skotøjsæsker og ting, medlemmerne af krewet har fundet. Godterne bliver fordelt af gående medlemmer af krewet og ikke smidt fra paraden. Og godterne er også i mikroformat.

4. Derfor smider man perler i grams

Myten fortæller, at i 1880’erne var der en mand, der var klædt ud som julemanden og som blev meget populær ved at smide perler i grams. Så populær, at andre krewes fulgte trop i årene efter. Det giver god mening, da krewes før den tid smed alverdens ting, herunder også skrald eller jord. I dag køber krewes plasticperler en masse, som karnevalsdeltagerne nok foretrækker frem for skrald. Perlekæder med små glasperler er forlængst forsvundet, selvom det indimellem sker at nogle krewes bruger dem.

3. Genbrugsperler

Synes du, din kuffert er tung af perlekæder og andre godter fra festen? Det er ikke noget i forhold til de mange tons godter, som man estimererer at der bliver kastet i grams fra paraderne under Mardi Gras. Mere end halvdelen ender dog i New Orleans’ gader. Derfor er der mange lokale, som efter festen besøger ARC of New Orleans så deres perlekæder kan genbruges året efter.

2. Mardi Gras er en helligdag

Selvom de vilde fester, drikkeriet, spiseriet og den generelle festaktivitet måske ikke lægger op til noget helligt, så er Fede Tirsdag en helligdag i Louisiana. Det har det været siden 1875, hvor Guvernøren Warmoth underskrev “Mardi Gras Act.”

1. Mardi Gras er mere end New Orleans

Tænker du automatisk New Orleans, når du hører om Mardi Gras? Så tænk igen. Mange byer i Louisiana og de andre sydstater har karneval. For eksempel er byen Lafayette kendt for sit Cajun Mardi Gras  og Baton Rouge for sit store bal i samme anledning.

I Alexandria og Lake Charles er festen kendt for at være mere familievenlig end nogle af de andre steder. Og er man ikke så heldig at være nogen af stederne på selve dagen, kan man året rundt besøge Mardi Gras Museum of Imperial Calcasieu i Lake Charles eller Mardi Gras World i New Orleans. Karnevallet holdes tillige i mange europæiske byer, og alle kender naturligvis til det store karneval i Rio, Brasilien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *