Efterårsløv i Virginia. Foto (c) Visit Loudon.

Efterårsløv i Virginia? Ja, løvfaldet står i fuldt flor mange steder i verden lige nu. Når historien handler om USA, er det ofte New England, der bliver nævnt som stedet, du skal rejse hen for at se det farvestrålende løvfald. Men du kunne også vælge at rejse til Virginia i stedet.

Så snart det officielt er blevet efterår, begynder Virginia Department of Forestry at regne på, hvornår der er løvfald i statens forskellige egne. Virginia har både bjerge, dale, bugter, floder og hav, og efterårsløv i Virginia kommer ikke samtidigt alle steder.

Hvis du følger nedenstående guide, kan du næsten regne ud, hvor du skal være og på hvilket tidspunkt for at opleve efterårsløv i Virginia. Selvfølgelig er der ingen garantier. For eksempel har det været en forholdsvis fugtig sommer i år (2019), og mange træer kan derfor holde sig grønne længe.

Fra midten af oktober finder du efterårsløv i Virginia lidt oppe i højderne:

Grayson Highlands State Park – Tæt på Mount Rogers og Whitetop Mountain, Virginias højste bjerge, ligger Grayson Highlands. Her er der udsigt over det bjergrige landskab og her er vandfald, ridestier, vandrestier og meget andet.

Natural Tunnel State Park – Den naturlige tunnel i parken blev “boret” gennem kalkstenen over tusinder af år. I områderne omkring tunnellen flammer efterårsløvet, og det er for eksempel muligt at campere eller tage på opdagelse inde i tunnellen.

Wilderness Road State Park – Den store park ligger ved Wilderness Road, der blev skabt i 1775. Lej en cykel og tag en køretur ad Wilderness Road og oplev efterårsløv i Virginia på den allerbedste måde.

Hungry Mother State Park – Parken er kendt for sine smukke træer og den store sø midt i det bjergrige område. Hungry Mother er det perfekte sted at kigge på efterårsløvfald. Her er både cykel- og vandreruter.

Midten af oktober til sidst i oktober. Her er de beste steder at se efterårsløv i Virginia:

George Washington and Thomas Jefferson National Forests – Denne enorme skov har mere end 2000 mil med vandreruter. Her er områder, der har særlig vild natur, og et terræn, der veksler mellem mange forskellige højder.

Shenandoah National Park – Det er her i Shenandoah National Park, at man finder den mere end 105 mil lange Skyline Drive. Et must for dem, der vil se efterårsløv i Virginia.

Douthat State Park – Her er man midt i nogle af de smukkeste, bjergrige landskaber, som Virginia har har byde på. Her er vandrestier, mountainbikeruter, picnic-områder og mulighed for at campere, også med telt. Har man ikke lyst til campingliv, kan man bo i en af de to lodges, der også er i parken.

James River State Park – James River State Park tilbyder masser af muligheder for at vandre, cykle og ride. Her er også steder, man kan campere, der er picnic-shelters og smuk udsigt til det kuperede landskab og floden James River.

Efteråsløv i Virginia, hvis du er i staten fra sidst i oktober til midt i november:

High Bridge Trail State Park – Fantastisk udsigt fra toppen af High Bridge over Appomatox River og parken omkring. Stier til cykling, vandring og ridning.

Prince William Forest Park – Her skove, bække, damme og skønne stier gennem naturen. Parken er det største naturområde i National Park Service’s Washington Capital Region. Her er naturstier og mange kulturelle, geologiske og historiske steder. Foruden selvfølgelig mulighed for at se efterårsløv i Virginia.

Occoneechee State Park – Parken ligger ved Buggs Island Lake. Her er steder, man kan campere, også med heste. Udover stierne til at vandre, cykle og ride på er her desuden mil efter mil af træklædt kyststrækning.

Fra starten til midten af november er sidste chance disse lavtliggende steder:

First Landing State Park – Her er laguner, cypresser og sjældne planter. Plus steder, man kan bo, hvis man vil overnatte i naturen. Her er også forskellige vandrestier.

Belle Isle State Park – Parken ligger ved Rappahannock-floden, og derfor finder man forskellige typer af landskaber. Tidevandslandskab, marker og skove. Her er også mulighed for at overnatte på Bel Air Mansion eller Bel Air Guest House.

York River State Park – Her kan man opleve efterårsløv i Virginia i et marskland, hvor ferskvand og saltvand mødes. Her er cykelstier, vandrestier og ridestier. Blandt andet i marsken, langs floden og i skovområde.

Se links til alle de nævnte områder på Visit Virginias officielle hjemmeside her. Der er desuden et par parker mere, som vi ikke har nævnt her.

Sommer i Virginia kan man for eksempel holde i Virginia Beach. Det har vi skrevet om her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *