Dræb ikke en sangfugl

Harper Lees verdensberømte roman Dræb ikke en sangfugl er stadig ligeså aktuel, som da den udkom i 1962. Temaerne i klassikeren, hvis engelske titel er To Kill a Mockingbird, er mange.

Det er et roligt liv, de to søskende, Jem og Scout Finch, lever i byen Maycomb i Alabama sammen med deres far, advokaten Atticus Finch. Det mest sindsoprivende er, hvordan Jem, Scout og deres ven, nabodrengen Dill, får bildt sig selv ind, at naboen, Boo Radley, er et monster.

Da Atticus bliver sat til at forsvare en sort mand, der er anklaget for at voldtage en hvid pige, bliver freden imidlertid forstyrret. Nogle af Maycombs beboere er imod Atticus’ forsvar, og tingene spidser mere og mere til. Ikke alle naboer er lige begejstrede for, at Atticus har påtaget sig opgaven, da det er en sort mand, han forsvarer.

Dræb ikke en sangfugl foregår over en årrække, og læseren følger Jem, Scout og Dill efterhånden som de vokser op.

Det er Scout, der er romanens fortæller, og handlingen er delvist bygget over Harper Lees egen opvækst i byen Monroeville i det sydlige Alabama. Hendes far var også advokat.

Temaer i Dræb ikke en sangfugl

Romanen kan læses som en coming-of-age-fortælling, men der er ikke nogen tvivl om, at det er det raceopdelte Syden, der er hovedtemaet. Romanens handling finder sted i 1930’erne, hvor Syden var stærkt raceopdelt. Den er skrevet i begyndelsen af 1960’erne, som også er den tid, hvor borgerrettighedskampen for alvor tog fart i USA.

Scout Finch er en selvstændig pige, der opponerer mere mod Sydstaternes krav til, hvordan piger skal opføre sig end hun gør mod raceopdelingen. I hvert fald i romanens begyndelse, hvor hun endnu er for lille til at forstå racismen. Scout vil for eksempel hellere gå med overalls end med kjole. Derfor er det også let at tolke romanen feministisk. De fleste voksne kvinder i bogen er latterlige i Scouts øjne. Det gælder for eksempel hendes tante Alexandra og de sladrende koner i nabolaget.

De kvinder, der ikke er latterlige, er i stedet excentriske på den ene eller den anden måde.

Boo Radley – en vigtig figur i Dræb ikke en sangfugl

Scout, Jem og Dill prøver i årevis at lokke den voksne nabosøn Boo Radley ud fra huset, hvor han angiveligvis har været spærret mere eller mindre frivilligt inde siden sin barndom.

Børnene får opildnet hinanden til at tro, at Boo er et monster uden lige, og det er med lige dele skræk og fascination, at de prøver at lokke ham frem. Atticus Finch sætter til sidst en stopper for det, da han mener, at det nærmer sig chikane.

Heller ikke naboerne kan svare på børnenes spørgsmål om Boo, og legenden om ham vokser og vokser. I hvert fald indtil Jem bliver teenager og ikke gider beskæftige sig med ham længere.

Alligevel er Boo Radley en af de vigtigste figurer i bogen, og står måske som symbol på, at det ikke er alt ukendt, der er farligt.

Dræb ikke en sangfugl er en klassiker, som stadig bliver læst, genlæst og elsket den dag i dag. Den er let læst på trods af de tunge emner, og stilen er både alvorsfuld og humoristisk.

Monroeville i dag

Det er den virkelige by Monroeville, der er modellen for Harper Lees Maycomb. I dag er Monroeville et yndet udflugtsmål for fans af bogen og/eller filmen, der blev indspillet nogle år efter bogen var udkommet. Gregory Peck spillede hovedrollen som Atticus Finch. Der er både museum, hyggelige restauranter, en årlig opførelse af romanen af amatørskuespillere og meget andet i Monroeville. Læs mere om byen her.

Du kan læse mere om Alabamas strande i vores artikel her.

Du kan købe bogen hos blandt andet saxo.com.

One Reply to “Sangfuglen, der heldigvis ikke vil dø”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *