Oplevelser i Chicago

Der er utallige oplevelser i Chicago. Så mange, at du måske bliver overvældet, hvis du i løbet af 2019 skal besøge byen for første gang.  Restauranter i verdensklasse, store museer og et væld af muligheder for den fedeste shopping. Og uanset hvad tid på året, du rejser mod oplevelser i Chigaco, er der altid noget at se eller opleve. Her får du tips til fem fede events i Chicago i 2019.

Oplevelser i Chicago 2019

Saint Patrick’s Day Parade & River Dyeing
Lørdag d. 16. marts 2019

The Saint Patrick’s Day Parade er en af de største begivenheder i Chicago. Millioner af mennesker samler sig for at se den store parade. Paraden hylder Chicagos mange indbyggere med irske aner. Paradens slutnummer er, at floden Chicago River bliver farvet grøn! Og naturligvis med en miljøvenlig, grøn farve.

Alle barer i byen er åbne fra tidlig morgen til sen aften og proppet med mennesker fra hele verden. Du kan endda forhåndsreservere morgenmadspakker på bar med drinks ad libitum til kl. 13! Hvis der herefter stadig er liv i dig, kan du fortsætte på bar-hop gennem byen. Festen er vild i Chicago på St. Patrick’s Day.

Oplevelser i Chicago
Chicago River bliver farvet grøn under St. Patrick’s Day-paraden gennem byen. Foto (c) Choose Chicago.

4th of July Weekend & Taste of Chicago
10. – 14. juli 2019

The 4th of July  eller Uafhængighedsdagen er en amerikansk helligdag, som enhver USA-besøgende bør unde sig selv at opleve mindst én gang. I Chicago er der mulighed for at gør fejringen ekstra speciel. Du kan for eksempel opleve det vilde fyrværkeri, der lyser Chicagos skyline op. Og da Chicago er en by, der ligger ved sø, er der masser af steder, du kan opleve fyrværkeri langs vandet. En tredje oplevelse i Chicago d. 4. juli er at se fyrværkeriet fra 90. etage i Chicago Observation Deck.

The taste of Chicago begynder blot en uge efter. Festivalen varer en uge, og den foregår i Grant Park. Her kan du smage mad fra hele Chicago og gå til gratis koncerter. Se mere om Taste of Chicago her.

Oplevelser i Chicago
Chicagos skyline bliver oplyst af fyrværkeri under 4th of July-festlighederne i byen. Foto (c) Choose Chicago.
Musikfestivaller i løbet af sommeren og sensommeren

Lollapalooza
1. – 4. august 2019

Lollapalooza er en international musikfestival, men den har hjemme i Chicago. I løbet af den første weekend i august spiller verdenskendte navne i Grant Park i Chicago of mere end 200.000 mennesker deltager. Kunstnere som Eminem, Metallica, Lana Del Ray, Paul McCartney, Nine Inch Nails, Radio Head, The Killers, Outkast, The Weekend og mange andre har tidligere spillet på Lollapalooza. Det er lokale Chicago-restauranter, der står for maden under festivalen. Der er også mange hoteller i byen, som sælger særlige Lollapalooza-pakker. Læs mere på Lollapaloozas officielle hjemmeside her.

Blues Fest, Jazz Fest, & House Music Fest
House: 24. – 26. maj 2019
Blues: 7. – 9. juni 2019
Jazz: 23. august – 1. september 2019

Moderne blues musik kaldes også Chicago blues. Det var nemlig her, blues gik fra at være unplugged, akustisk folkemusik til den mere elektriske stil, vi kender i dag. Chicago fejrer sine musikalske rødder med Blues Fest hvert år i juni måned. Festivalen bliver holdt i Millennium Park, og nogle af verdens bedste bluesmusikere optræder. Blues Fest er gratis.

Oplevelser i Chicago
Lysene ved Magnificent Mile Lights Festival bliver tændt op mod juletiden, som også er fyldt med lys i Chicago. Foto (c) Choose Chicago.
Juletid er også lig med oplevelser i Chicago

Magnificent Mile Lights Festival
22. – 23. november 2019

Miniferie op mod jul i Chicago? Der er stadig masser af oplevelser i Chicago. Du kan for eksempel opleve ikoniske teaterproduktioner som Christmas Carol på the Goodman Theatre eller Nøddeknækkeren på Joffrey Balletten. Eller hvad med at spise på en Michelinrestaurant? Bagefter kan du tage en Holiday Lights bustur eller besøge Museum of Science and Industry. Her kan du opleve, hvordan jul bliver fejret rundt omkring i verden. Og mens du er i Chicago, kan du passende gøre dine juleindkøb langs Magnificent Mile. Her ligger 460 topforretninger og shoppingmalls. Magnificent Mile Lights Festival  sparker hvert år julesæsonen i gang med med en parade, som bliver ført an af Mickey Mouse. Paraden bliver sendt på nationalt tv, og er en rigtig familiebegivenhed.

Hvis du har lyst til at blive inspireret til jul i USA, så tjek for eksempel vores artikel om Jul i Savannah, Georgia eller vores indlæg om juletraditioner i New York.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *