Kirsebærtræer i Washington DC

Kirsebærtræer i Washington DC.  Begivenheden, når de blomstrer hvert forår, trækker mere end en million mennesker til byen. De fleste af byens ca. 3000 japanske kirsebærtræer er plantet i området omkring Tidal Basin.

Forårsfestivalen National Cherry Blossom Festival begynder i år (2019) d. 20. marts og løber indtil d. 13. april. Det er også i den periode, at de fleste kirsebærtræer i Washington DC blomstrer, selvom man aldrig på forhånd kan bestemme præcis, hvornår blomsterne springer ud.

Bedste tidspunkt at besøge Washington DC

Alle ønsker selvfølgelig at være på stedet, når kirsebærtræer i Washington DC står i fuld blomst. Det magiske tidspunkt er defineret som det tidspunkt, hvor mindst 70% af alle træerne er i blomst. The National Park Service (NPS) i Washington DC er ansvarlige for at måle størrelsen på blomsterknopperne, så de hvert år kan forsøge at forudsige, hvornår træerne er i fuld blomst.

De fineste blomsterscenerier er typisk fire til syv dag efter fuldblomstringen har sat ind. Det er dog ikke usædvanligt, at kirsebærtræerne omkring Tidal Basin står i fuldt lyserødt eller hvid flor helt op til 14 dage efter de er gået i fuld blomst.

Selvom det er svært at forudsige præcis, hvornår træerne står i fuldt flor, sker det gennemsnitligt på d. 4. april hvert år. I 2016 skete det dog allerede d. 26. marts, mens det i 2018 først skete d. 6. april.

Kirsebærtræer i Washington DC
Kirsebærtræerne står omkring Tidal Basin, der også gør sig smukt om aftenen. Det er Washington Monument yderst til venstre og Jefferson Memorial yderst til højre. Foto (c) washington.org.
Kirsebærtræer i Washington DC kommer fra Japan

Det hele begyndte i 1910, da den borgmesteren i Tokyo, Yukio Ozaki, forærede byen 2000 kirsebærtræer. Desværre var træerne inficerede med insekter og sygdomme, så præsidenten, Howard Taft, beordrede dem brændt. Da den japanske borgmester hørte det, bestemte han sig for at forære byen en ny ladning træer. Kirsebærtræerne, der står rundt om Tidal Basin i dag, stammer derfor fra 1912.

De fleste af træerne tilhører arten Yoshino, men der er også en anden art, nemlig Kwanzan. Kwanzan-træerne blomstrer omkring to uger efter Yoshino-træerne, så hvis man ikke når den første blomstring, har man chancen nogle uger senere.

Kulturelle begivenheder under hele festivalen

Der er mange forskellige kulturtilbud for den besøgende under hele den næsten månedlange forårsfestival i Washington DC. Man kan for eksempel opleve åbningsceremonien d. 23. marts 2019 på Warner Theatre. Her vil der blandt andet være traditionelle og moderne optrædender ved amerikanske og japanske kunstnere. Gæster kan også opleve Blossom Kite Festival d. 30. marts 2019, Petalpalooza d. 6. april 2019 eller National Cherry Blossom Festival Parade. Se flere begivenheder her.

Hvordan kommer man til Tidal Basin?

De mange mennesker, der hvert år kommer for at se kirsebærtræer i Washington DC fylder godt op. Parkering er stort set umuligt. Prøv bare at læse Annette og Tores forsøg på at komme til at se kirsebærtræer sidste år. Men der er dog også andre muligheder end egen bil.

Man kan for eksempel tage metroen, hvis blå, orange og sølvfarvede linjer alle stoppe ved stationen Smithsonian. Her fra tager det omkring 10-15 minutter at spadsere ned til Tidal Basin. Metrobusserne rute 32, 34 eller 36 stopper ved National Mall nær Washington Monument, og her fra tager dt 10 minutter at spadsere.

De mange mennesker i byen i tiden omkring kirsebærblomstringen gør selvfølgelig, at hoteller m.v. er dyrere. Men bestiller man i god tid, kan man være heldig at finde et godt tilbud. Man kan også bo i for eksempel Alexandria, der ligger tæt på, men som er billigere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *