Mount Rushmore

Nationalparken Mount Rushmore National Memorial i South Dakota bringer nyt for de rejselystne. Særligt dem, der ønsker at kombinere unikke naturoplevelser med overnatning under mere luksuriøse forhold.

Nu kan du nemlig tage på glamping i nationalparken, der især er kendt for sin ikoniske granitskulptur af fire amerikanske præsidenter – hugget direkte ind i en klippe.

Mount Rushmore
Præsidenterne på Mount Rushmore. Foto: PR.
Mount Rushmore Glamping

Her har virksomheden ”Under Canvas” nemlig installeret en række
luksustelte, der gør det muligt at overnatte midt i nationalparken. Herfra kan glampisterne nyde den klare stjernehimmel med frit udsyn til mælkevejen, når
mørket falder på. Teltene findes i forskellige størrelser og er alle smagfuldt indrettet i lyse farver og naturlige materialer. Under Canvas arrangerer foruden overnatning også både vandre- og cykelture samt aktiviteter som kajak, stand up paddle boarding, ridning og jeep-ture ved Mount Rushmore.

Mount Rushmore
Glamping ved Mount Rushmore. Foto: (c) Dreamtown Co.
Den vildeste by i det vilde vesten

Staten North Dakota i det vestlige USA er primært kendt for sine utallige muligheder for outdooroplevelser. Staten gemmer dog også på en rig historie og kultur og kan sagtens måle sig med oplevelserne ved Mount Rushmore i South Dakota.

Historieinteresserede kan fx besøge Fort Abercrombie, der var det første permanente amerikanske militærfort i det, der senere blev North Dakota. Fortet var belejret af de
lokale Sioux-krigere  i seks uger tilbage i 1862 i den såkaldte Dakota-krig.

Mount Rushmore
Fort Abercrombie i North Dakota. Foto: (c) North Dakota Tourism.

Man kan også komme på guidet tur i byen Bismarck, der blev grundlagt af europæere på Missouri-flodens østlige bred i 1872. Her arrangerer guidevirksomheden Bismarck Tour Company guidede ture gennem de historiske gader i byen, der
er kendt for engang at have været den vildeste by i det vilde vesten. En times guidet tur koster 15 USD pr. person.

Vi har også været i en anden by i det vestlige USA, nemlig Seattle. Der besøgte vi blandt andet Space Needle-tårnet. Se mere om det her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *