Charles River Boston

Boston er klar til Head of the Charles Regatta

En af verdens største og mest berømte begivenheder indenfor roning, Boston Head of the Charles Regatta, vender atter tilbage til Boston den 20.-21. oktober 2018.

Den berømte begivenhed Boston Head of the Charles Regatta har siden 1965 tiltrukket flere end 11.000 atleter til bredden af Charles River-floden i Boston, Massachusetts.

Her foregår nemlig den ultimative todages roningskonkurrence. I år er ingen undtagelse, når Boston endnu en gang står klar til at byde tusindvis af atleter og hundredtusinder af tilskuere velkommen. Det er 54. gang, at der er Boston Head of the Charles Regatta.

Næsten 2000 både deltager

Tilskuere kan se frem til over 55 spændende arrangementer og næsten 2000 både. Regattaen er også den perfekte lejlighed til at være udenfor og nyde stemningen, vejret og ikke mindst Boston i al sin efterårspragt.

Head of the Charles Regatta er gratis for offentligheden. Du kan opleve den fra en hvilken som helst bro eller strækning langs den 4,8 kilometer smukke sejlrute på Charles River-floden.

Læs mere om, hvorfra du som tilskuer kan se regattaen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *