Charlotte, North Carolina

Det er 40 år siden i år, at Holy Trinity Greek Orthodox Cathedral i Charlotte, North Carolina, holdt græsk festival første gang.

Festivalen, Yiasou Greek Festival, er en af byen Charlottes længste festival-traditioner. Den bliver holdt hvert år ved den græskortodokse katedral, og løber over flere dage. Der er boder med masser af græsk mad, traditionelt, græsk bagværk, der er græske danse, guidede ture i kirken, korsang, legeland til børnene og meget andet.

I år foregår det fra 6. til 9. september 2018 i Dilworth, Holy Trinity Greek Orthodox Cathedral.

Boder ved katedralen under Yiasou Greek Festival i Charlotte, North Carolina. Foto (c) www.charlottesgotalot.com.

Charlotte er staten North Carolinas største by, og her sker mere, end man måske skulle tro. Det vil vi skrive mere om i de kommende måneder her. Men er du i eller omkring Charlotte i begyndelsen af september, så kig forbi den græske festival, få en rundtur i kirken og se græske soldater marchere i deres særlige – og lidt gakkede – gangart.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *