Denne lille letlæste bog handler om de selvbestaltede ‘Sweet Potato Queens’ og deres syn på kærlighed, livet, mænd, ægteskab og om at være beredt. Forfatteren er, med egne ord, en falden Sydstatsskønhed (Southern Belle), og hendes og venindernes syn på de ovennævnte emner og meget andet er ganske sjove at læse om. Det er ikke dyb og meningsfyldt læsning, men bogen har på sin vis sin egen alvor, forstået på den måde, at forfatteren faktisk mener det alvorligt, når hun fx taler om hvilken type comfort food man bør spise ved en begravelse, hvordan man får en mand i garnet og om hvordan man gør sig selv glad ved at gå i sexet undertøj og høje hæle – om det så bare er derhjemme hvor ingen alligevel kan se en. Der er også en håndfuld herlige opskrifter på forskellige typer af comfort food og drikkelse, bl.a. Fat Mama’s Knock You Naked Margaritas og lignende . Ganske sjov læsning!

One Reply to “The Sweet Potato Queens’ Book of Love af Jill Conner Browne”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *