Denne lille letlæste bog handler om de selvbestaltede ‘Sweet Potato Queens’ og deres syn på kærlighed, livet, mænd, ægteskab og om at være beredt. Forfatteren, Jill Conner Browne, er, med egne ord, en falden Sydstatsskønhed. Hendes og hendes veninders syn på ovennævnte emner og meget andet er ganske sjove at læse om. Det er ikke dyb litteratur, men bogen har på sin vis sin egen alvor.

Det skal forstås på den måde, at Jill Conner Browne faktisk mener det alvorligt, når hun for eksempel taler om hvilken type comfort food man bør spise ved en begravelse, hvordan man får en mand i garnet og om hvordan man gør sig selv glad ved at gå i sexet undertøj og høje hæle. Om det så bare er derhjemme, hvor ingen alligevel kan se en.

Der er også en håndfuld herlige opskrifter på forskellige typer af comfort food og drikkelse, bl.a. Fat Mama’s Knock You Naked Margaritas og lignende.

Det er ganske sjov og helt uforpligtende læsning. Samtidig med, at man får et indblik i en ganske særlig Sydstatskultur.

Sweet Potato Queeens er virkelige

Det er nemlig ikke fiktion, det her. The Sweet Potato Queens findes. Det er en klub, der har mere end 6.000 medlemmer. Klubben har hjemme i Jackson, Mississippi, med mindre afdelinger rundt omkring i USA. Du kan læse mere om Jill Conner Browne her. Og når du alligevel er på den side, kan du jo passende surfe lidt mere rundt og læse meget mere om kartoffeldronningerne. Som i øvrigt opfordrer til, at man opsøge dem, hvis ens vej nogensinde skulle komme forbi Jackson, Mississippi.

Mrs. Conner Browne er forfatter til mere end 30 bøger. Fælles for langt de fleste af dem er, at de er positive og sjove. Hun har også udgivet kogebøger med opskrifter på mad fra Sydstaterne.

Vi har omtalt en kogebog, der handler om en anden type køkken i Sydstaterne her.

One Reply to “The Sweet Potato Queens’ Book of Love af Jill Conner Browne”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *